
Karamel tern
Kikse bund:
120 g hvedemel
40 g sukker
30 g brun farin
110 g smør
1 spsk vand
Karamel:
1 ds kondenseret mælk
80 g brun farin
80 g smør
1½ spsk sirup
Ganache:
200 g mørk chokolade
0,7 dl piskefløde
Tænd ovnen på 180 grader. Start med bunden. Bland hvedemel, rørsukker og brun farin sammen. Skær smør i små tern og nulr den ud i dejen som til det er krummer, saml dejen med vandet. For en form på 20×20 cm med bagepapir. Tryk dejen ned i formen og prik huller med en gaffel, bag den i 20-25 min. Lad den afkøle 1/2 time.
Kom alle ingredienser til karamellen i en gryde og lad det smelte ved middel varme. Rør i massen hele tiden, til den når en temperatur på 110 grader. Hæld karamellen over bunden i formen og stil den i køleskabet mindst 1 time.
Hak den mørke chokolade og hæld det i en gryde sammen med piskefløden, varm det forsigtigt op, indtil chokoladen smelter og du har en tyk og cremet ganache. Hæld det over det afkølede karamel-lag og stil kagen på køl i mindst 45 min, hvorefter du kan skære stykker ud af den. Opbevares på køl.










