Pæretærte

20130803-085931.jpgFra “Det søde liv”
8 personer

Mørdej:
300 g hvedemel
150 g stuetempereret smør
100 g flormelis
1 stort æg

Syltede pærer:
4 stk pærer
3 dl vand
150 g sukker
½ vaniljestang
15 hele kardemommekapsler
½ citron

Vaniljecreme:
25 g sukker
20 g maizena
½ vaniljestang
¼ liter sødmælk
2 æggeblommer

Abrikosgelé:
3 blade husblas
4 stk tørrede finthakkede abrikoser
50 g sukker
1 dl vand

Chokoladesløjfer:
100 g mørk chokolade

Vanilje fraiche:
2½ dl creme fraiche 18%
½ vaniljestang
½ tsk sukker

Mørdej: Alle ingredienserne æltes sammen til en ensartet dej. Stil dejen koldt en halv time inden udrulning. Kom den udrullet dej i 8 linseforme. Tryk dejen godt op af kanterne, så den ikke glider ned.
Syltede pærer: Skræl pærerne og befri dem for kernehuset. Halver dem og kog dem under låg med kardemommekornene, sukker, citronsaft, vaniljekorn og stang. Stik i pærerne efter ca. 15 minutter for at mærke, om de er møre. Lad dem eventuelt koge nogle minutter endnu. Hvis de skal bruges med det samme, skal pærerne tørres med lidt køkkenrulle. Hvis de skal på køl, skal de opbevares i væden og først tørres, når de skal bruges.
Vaniljecreme: Sukker, maizena og vaniljekorn blandes og piskes godt med 1 dl af mælken. Til sidst tilsættes æggeblommerne. De resterende 1½ dl sødmælk koges op i en gryde med den tomme vaniljestang. Så snart mælken koger, tilsættes de øvrige ingredienser. Koges op i 5 sekunder og hældes straks i en kold beholder. Afkøles helt. Cremen skal anvendes samme eller næste dag.
Abrikosgelé: Husblassen lægges i blød i ½ liter koldt vand i en ½ time. Kog abrikoserne, sukker og vand op i en gryde med låg i 15 minutter. Tag gryden af varmen og lad den stå 5 minutter. Vrid husblassen fri for vand og kom den op i den godt lune abrikosblanding. Sigt hele herligheden. Anvend geléen efter 15 minutter eller opvarm den let, hvis det er nødvendigt.
Opbygning: Den kolde vaniljecreme fyldes i sprøjtepose og sprøjtes straks efter i formene, til de er næsten halvt fulde. Læg en halv syltet, afkølet og let aftørret pære ned i vaniljecremen. Udrul noget mere mørdej tyndt og læg det over som låg. Tryk kanterne af for overflødig mørdej. Man kan sagtens samle resterne og rulle dem ud endnu en gang. Bages ved 190 grader, til de er gyldne, ca. 15 – 18 minutter. Når tærterne er kølet af, befries de for formen og inden servering pensles de med abrikosgele. Straks herefter påsættes chokoladesløjferne.
Chokoladesløjfer: Smelt chokoladen over vandbad, og kom den smeltede chokolade i et lille kæmmerhus og lav sløjfer på et stykke bageparpir. Lad dem blive stive. Sæt dem på pæretærterne, der er penslet med abrikosgelé.
Vanilje fraiche: Vaniljestangen flækkes på den lange led og vaniljekornene skrabes ud med en lille kniv. Vaniljekorn og sukker mases sammen på bordet med en paletkniv, således, at vaniljekornene skilles ad. Vaniljesukker og creme fraiche røres godt sammen og serveres kold til de lune pæretærter.

Dette indlæg blev udgivet i Opskrift indeks. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *