
Spansk tortillas med kartofler
4 pers
600 g kartofler
2 løg
4 æg
4 tsk salt
1 dl olie
2 spsk mel
Til stegning:
1/2 l olie
Skræl kartoflerne og skær dem i tern. Varm en pande op med den 1/2 l olie. Kom kartofler i og steg dem. Imens skæres løgene ud i tynde skiver og kommes ned til kartoflerne. Steg det videre til kartoflerne er møre, det tager ca 10-15 min. Kom det hele op i en si med en skål der kan tåle varme under. Lad det dryppe af.
Pisk æg med olie, salt og mel. Vend de afdryppet kartofler i og kom det hele i en lille form (ca. 17×17) foret med bagepapir. Bag den ved 200 grader i ca. 30-40 min. Den er færdig når olien begynder at boble på overfalden og den er gyldenbrun. Server den lun med salat og brød.




