
Græskar tærte med bacon og chili
Tærtedej:
175 g hvedemel
70 g grahamsmel (eller fuldkornshvedemel)
100 g koldt smør i tern
40 g sesamfrø
1 tsk groft salt
1/2 dl koldt vand
Fyld:
150-200 g bacon
1/2 tsk chiliflader
2 fed hvidløg
300 g græskar
75 g spinat
150 g feta
3 æg
1,5 dl piskefløde eller mælk
Salt og peber
Tærtedejen: Tænd ovnen på 175° varmluft. Bland hvedemel, grahamsmel, sesamfrø og salt sammen i en skål. Smuldr smør i skålen og saml dejen med vand. Brug hænderne til at ælte dejen sammen til en rund kugle. Lad værd med at ælte dejen for meget. Lad gerne dejen stå i køleskabet i ca. 15 minutter. Smør din tærteform med lidt olie eller smør. Rul dejen ud til en cirkel mellem 2 stykker bagepapir. Kom dejen i tærteformen og tryk den fast mod kanterne. Skær dejen til men en kniv langs kanten. Prik huller i dejen med en gaffel, så du undgår at dejen hæver ved bagning. Forbag nu dejen i ovnen i ca. 20 minutter.
Fyldet: Fjern kerner fra græskar og skyl det godt, skær det ud i små tern. Hak hvidløg fint og skyl spinaten. Varm en pande op og svits bacon herpå, til det begynder at tage farve. Tilsæt så græskar, hvidløg og chiliflager og svits det i ca. 5 minutter. Tilsæt spinat og svits igen, til det er faldet sammen. Tag fyldet af varmen og bland med feta i tern eller smuldret. Pisk æg og piskefløde/mælk sammen, og krydr med salt og peber. Fordel fyldet i den forbagte tærtedej. Hæld æggeblandingen ud over. Bag tærten i yderligere 25-30 min, til fyldet har sat sig. Lad gerne tærten stå i 5 minutter, inden den skæres for, så er det nemmere at skære pæne stykker. Serveres med en salat.




