Marcipanæg med flydende karamel

IMG_2213.JPG
Marcipanæg med flydende karamel
10-12 stk

200 g marcipan
3-4 spsk flydende karamel F.eks dulce de leche
100 g chokolade til overtræk

Evt. lidt krymmel til pynt

Tril marcipanen i 10-12 lige store kugler og tril dem let aflange. Pres skaftet af en gaffel/ske eller tilsvarende rund og rimelig tynd genstand ned i enden af hvert æg, så der dannes et aflangt hul. Kom den flydende karamel i en lille sprøjte eller frysepose og sprøjt karamel ned i hvert hul. Pas på med at komme for meget i, der skal være plads for oven, til at man kan klemme marcipanen sammen og dermed lukke karamellen inde. Hvis æggene har mistet faconen, trilles de igen til fine ovaler. Smelt chokoladen og overtræk æggene. Pynt med krymmel inden chokoladen stivner. Opbevar æggene i en lufttæt beholder.

Dette indlæg blev udgivet i Opskrift indeks. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *