Napoleonshatte

20130927-200405.jpgFra “Det søde liv”

Mørdej:
300 g hvedemel
100 g flormelis
150 g stuetempereret smør
1 stk æg

Kransekagemasse:
250 g marcipan
100 g sukker
1 æggehvide

Diverse:
150 g nougat
50 g mandler i flager
250 g mørk chokolade til dyp

Mørdej: Alle ingredienserne æltes sammen til en ensartet dej. Dejen stilles koldt en ½ time.
Kransekagemasse: Sukker og æggehvide røres sammen. Lad det trække ca. 1 time for at opløse sukkeret. “Sukkerhviden” æltes ind i marcipanen lidt efter lidt til massen er ensartet.
Mørdejen udrulles forholdsvist tyndt og udstik cirkler, ca. 8 cm i diameter. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. I midten af hver cirkel lægges en lille smule nougat.
Kransekagemassen lægges oven på nougaten som en kugle på størrelse med en lille bordtennisbold. Tag en lille smule vand på hænderne, så hænger kransekagemassen ikke i. Anvend aldrig mel til dette formål.
Fold nu mørdejen op omkring kransekagekuglerne med ét tryk tre steder.
Drys til sidst med lidt mandler i flager. Bages ved 200 grader, til de er gyldne, det vil sige ca. 8 – 10 minutter. Tag dem ud af ovnen og lad dem afkøle helt.
Smelt chokoladen over vandbad, dyp kagerne i chokoladen og skarp det overskyden chokoladen af på kanten. Vend dem på hoved og lad dem tørre.
Napoleonshattene kan opbevares i tætsluttende beholder på køl i ca. 3 dage eller på frys i en tætsluttende beholder i op til 3 uger.

Dette indlæg blev udgivet i Opskrift indeks. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *