Manhattan-style strawberry cheesecake

20130820-145800.jpg200 g digestive kiks
75 g hvid chokolade
75 g mandler
100 g smør
400 g mascarpone
4½ dl creme fraiche
145 g rørsukker
2 æg
1 stang vanilie

Jordbærsauce:
250 g jordbær
1/4 dl vand
75-100 g sukker
½ stang vanilie
lidt citronsaft
1 spsk maizena
1 spsk varmt vand

Kom let knuste kiks og mandler i en foodprocessor. Hæld det i en skål. Tilsæt hakket chokolade og det smeltede smør, rør det sammen. Hæld blandingen i en let smurt springform og pres det godt sammen. Kom mascarpone, æg, 85 g sukker og korn af ½ stang vanilie ned i en blender og kør til det er en glat masse. Hæld det over kiksebunden og sæt i en forvarmet ovn, ved 190 grader i ca. 20 minutter, eller til massen er stivnet. Tag den ud af ovnen og lad den køle en anelse af. Lad ovnen være tændt. Bland creme fraiche med 60 g sukker og korn af ½ stang vanilie. Hæld det ud over kagen og stil den tilbage i ovnen i endnu 10 minutter. Lad kagen køle lidt af, inden den sættes i køleskab i ca. 6-8 timer eller natten over.
Jordbærsauce: Kom jordbærrene i en gryde sammen med vand, vaniliekorn og den tomme ½ vaniliestang. Varm det langsomt op til det kommer i kog, tilsæt sukker og lidt citronsaft. Lad det koge i ca. 5 minutter og smag til. Pisk maizena ud i det varme vand og kom det i jordbærrene under omrøring, lad det koge igennem ½-1 minut. Fisk den halve stang vanilie op og lad det så køle af. Når det er koldt, lægges det på den kolde cheesecake og så er den klar til servering.

Tip: I stedet jordbærsauce kan man komme blåbærkompot på, erstat jordbærene med 350 g blåbær.

Dette indlæg blev udgivet i Opskrift indeks. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *