Pasta med svinemørbrad og bacon i cremet hvidvinssauce


Pasta med svinemørbrad og bacon i cremet hvidvinssauce
4 pers

1 svinemørbrad
250 g champignon
1 lille løg
200 g bacon i tern
2 dl hvidvin
1/2 l madlavningsfløde
1 grønsags bouillonterning
250 g tørret pasta
Salt

Afpuds svinemørbraden og skær den i mundrette tern, krydr med salt. Skær chamignonerne i halve og dernæst skiver. Hak løget. Kog pastaen efter anvisning på pakken. Steg baconen sprød på panden. Tag det af panden og stil til side. Steg svinemørbradbøfferne på panden i resten af baconfedtet og eventuelt lidt olie. Tag kødet af panden og stil til side. Opvarm lidt olie på panden og svits champignonerne og løgene. Hæld hvidvinen på panden og lad den koge ind til cirka det halve. Tilsæt fløde og en bouillonterning og lad fløden koge ind til omkring 2/3 dele. Tilsæt nu mørbrad, champignon og kogt pasta og rør det hele godt rundt. Smag retten til og servér med det samme.

Dette indlæg blev udgivet i Opskrift indeks. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *