Rabarberkompot:
500 g rabarber
Ca. 200 g sukker
1 vaniljestang
Hvid chokoladecreme:
5 dl piskefløde
200 g hvid chokolade
Endvidere:
1 l is
24 makroner
Mas vaniljekornene med lidt sukker så de bliver skilt af, kom dem i en gryde sammen med resten af sukkerne og rabarber i tern. Kog til kompotten har den rette konsistens, smag til med sukker. Kom kompotten i en skål og stil den på køl til den er kold, gerne til næste dag.
Varm fløden op til ca. 70 grader. Kom hakket chokolade i en skål og rør den varme fløde i til alt chokoladen er smeltet. Køl chokoladefløden helt ned, gerne natten over.
Pisk chokoladefløden til en let flødeskum, det tager lidt tid, men skal nok komme. Fordel halvdelen af isen i 6 glas, knus 2 makroner i hver glas. Kom halvdelen af kompotten og chokoladecreme over, gentag med resten. Pynt evt. med lidt knuste makroner.











