6 pers
Bedst ved brug af en ismaskine.
3 past. æggeblommer
100 g sukker
10 g vaniljesukker
Revet skal af 1 appelsin
2 dl sødmælk
2 dl piskefløde
50 g mørk chokolade
100 g makroner
6 appelsiner
Pisk æggeblommer, sukker, vaniljesukker og appelsinskal skummende. Mælken tilsættes under konstant omrøring. Pisk fløden stiv og vend den i æggemassen. Tænd ismaskinen og hæld blandingen i. Lad den køre i 40-50 min. Når den halve tilberedningstid er gået, kommes finthakket chokolade og knuste makroner i.
Skær toppen af appelsinerne og udhul dem, prøv at få alt kødet ud af skallen, uden at ødelægge den. Fyld isen i og frys dem. Tag dem ud 1/2-1 time før serveringen og sæt dem i køleskabet.









