Falafel

IMG_1915.JPGCa. 25 stk

200 g tørrede kikærter
1 lille løg
3 fed hvidløg
1/4 tsk chilipulver
2 tsk stødt koriander
2 tsk stødt spidskommen
1 1/2 tsk salt
1 spsk citronsaft
1/2 tsk bagepulver
2 spsk hvedemel
4 spsk rasp
1 dl vand
Ca. 4-5 dl smagsneutral olie til fritering

Hæld kikærterne i en skål, dæk dem med rigeligt vand og lad dem trække i minimum 8 timer. Hæld herefter vandet fra kikærterne og kom dem i en foodprocessor/minihakker sammen med løg og hvidløg. Blend i ca. 30 sekunder til en grynet masse. Hæld massen i en skål og rør krydderier, citronsaft, bagepulver, mel og rasp i. Tilsæt vand og rør til en formbar masse. Måske skal der tilsættes lidt mere mel/rasp eller vand, for at det kan lade sig gøre at trille massen til kugler.
Varm olien op i en lille gryde og tril skefulde af massen til runde falafler. Friter falaflerne sprøde og lysbrune i den varme olie og lad dem derefter trække på fedtsugende papir. Server som snacks med en lækker dip eller i pitabrød med salat og dressing.

Dette indlæg blev udgivet i Opskrift indeks. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *