Gammeldags rabarberkage med makroner

image
Gammeldags rabarberkage med makroner
6 pers

500 g rabarber
200 g sukker
1 tsk vanillepulver
2 tsk maizena
20 makroner
2 dl piskefløde

Skyl rabarberstænglerne og skær dem i mindre stykker, ca. 2 cm. Kom vanillepulveret i en gryde sammen med rabarberne og sukkeret. Lad rabarberne koge i 10-15 minutter, til de er møre, rør jævnligt i gryden undervejs. Kom maizena i en lille skål og tilsæt lidt vand, ikke ret meget bare nok til at maizenaen kan opløses ved omrøring med en teske. Rør rundt i rabarberne imens maizenaopløsningen tilsættes og lad rabarberne koge endnu et par minutter, så maizenasmagen forsvinder. Tag herefter rabarbergrøden af varmen og lad den køle helt af.
Lav kagen ved at komme et lag rabarbergrød i bunden af en passende skål. Knus herefter makroner i et lag ovenpå rabarberne, gentag med endnu et lag rabarber og makroner og afslut med rabarber. Pisk fløden til blødt skum og pynt kagen med flødeskum på toppen. Pynt evt. kagen med revet chokolade, mandelsplitter eller frysetørret hindbær.

Dette indlæg blev udgivet i Opskrift indeks. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *