
Speltbrød med gulerødder
1 brød
10 g gær
4 dl vand
150 g revet gulerødder
1 dl hørfrø
1 spsk groft salt
1 spsk sirup
2 spsk olie
1 dl rugmel
450 g fint speltmel
Rør gæren ud i vandet. Tilsæt revet gulerødder, hørfrø, salt, sirup, olie og de to slags mel, og rør det hele sammen til konsistensen er som tyk havregrød. Stil dejen i køleskabet i mindst 8 timer. Tag den ud og form den til et brød på et bageplade med bagepapir. Lad den hæve i 1/2 time. Tænd ovnen på 250 grader og sæt en bradepande nederst i ovnen. Sæt brødet ind og hæld 2 dl vand i bradepanden og luk straks ovnlågen. Skru ned for varmen til 200 garder og bag brødet i 35-40 min. Afkøl det på en rist.






