Kød boller:
500 g hakket oksekød
1 rød chili
3 cm frisk ingefær
1 løg
1 æg
2 tsk karry
2 spsk hvedemel
Karrysauce:
1 løg
2 fed hvidløg
4 tomater
20 g smør
2 tsk karry
3 dl piskefløde
1 1/2 dl hønsebouillon
Salt og peber
Rør kødet med finthakket chili uden kerne, friskrevet ingefær, finthakket løg, æg, karry, mel, salt og peber. Lad farsen hvile imens karrysaucen laves. Blend løg og hvidløg helt fint. Skær tomaterne i små tern. Smelt smørret og rist karryen i 1-2 min. Kom løg, hvidløg og tomater i og svits dem lidt. Tilsæt piskefløde og bouillon, og kog sauce lidt ind. Smag til med salt og peber.
Form små kødboller og brun dem i lidt olie på en pande. Ryst panden så de få farve over det hele. Læg dem ned i karrysaucen og lad dem koge færdig. Server med ris og en lækker salat.





