375 g nudler
4 kyllingbryst
1 broccoli
3 røde peberfrugter
1 porre eller 1 bt forårsløg
150 g sukkerærter
150 g bønnespire
8 spsk olie
Soja blandingen:
5 spsk sojasauce
4 spsk vand
4 tsk østerssauce
3 tsk sukker
1 tsk citronsaft
1 tsk olie
Start med at komme nudlerne i fingervarmt vand, til de bliver bløde, tager ca. 1/2 time. Bland soja blandingen og lad den stå, så sukkeret bliver opløst.
Skær kyllingen ud i små tern. Del broccolien i små buketter, skær peberfrugt i små tern og porre i tynde skiver. Del hver sukkerært i 4 stykker.
Hvis nudlerne er blevet bløde, så læg dem over på et rent viskestykke og spred dem ud så de kan ligge til tørre.
Varm en pande op med 1 spsk olie og steg kyllingestykkerne til de lige er gennemstegt. Læg dem til side.
Steg alle grønsagerne i et par min i 1 spsk olie, til de er al dente. Læg dem til side.
Forvarm ovn til ca. 100 grader og kom et stort fad eller lignende ind i ovnen til at komme de færdige stegte nudler i.
Tør panden af og kom 1 spsk olie på, lad det blive rigtig varm. Del nudlerne i mindre stykker og start med at stege 1/6 af dem 1 min. Brug to træ redskaber til at dele nudlerne fra hinanden. Kom 1 spsk soja blandning over og steg videre 1 min. Tilsæt nu 1/6 af kyllingen og 1/6 af grønsagerne, vend rundt og kom 1 spsk soja blandning over. Steg videre i 2 min, mens nudlerne hele tiden vendes på panden. Kom det i fadet der er i ovnen og gentag processen 5 gange, til alt er stegt. Server de stegt nudler varme.





