
Bagte kartofler med chili con carne
4 pers
4 store bagekartofler
1 tsk olie
Chili con carne:
1 spsk olie
1 løg
1 fed hvidløg
500 g hakket oksekød
1 peberfrugt
1 frisk, rød chili
1 tsk stødt spidskommen
1 tsk chilipulver
1/2 tsk hvidløgspulver
1 tsk tørret oregano
1 tsk brun farin
1 dåse hakkede tomater
1 dåse hvide bønner i tomatsauce
salt og peber
Tilbehør:
Revet ost
Salat
Agurk i ten
Forårsløg i tynde ringe
Majskerner
Creme fraiche dressing
Vask kartoflerne og prik huller rundt omkring med en gaffel, dermed kan kartoflerne slippe af med dampen under bagning. Gnid olien ind i kartoflerne. Kom dem på en bageplade med bagepapir og bag dem ved 200 grader i 1 time.
Chili con Carne: Opvarm olien i en gryde. Tilsæt hakket løg, presset hvidløg, peberfrugt i tern og fint hakket chili og svits under omrøring. Tilsæt kødet og brun det godt. Herefter tilsættes krydderier og brun farin. Rør tomater og bønner i og lad rette simre i 30 min. Smag til med salt og peber.
Tag de færdige kartofler ud af ovnen, skær et kryds i dem og åben dem op. Fyld den varme chili con carne i kartoflerne og kom revet ost, grønsager og dressing over. Server med totilla chips og salsa til.




