1 dl mælk
1/2 dl vand
25 g gær
50 g smør
50 g sukker
1/2 tsk stødt kardemomme
1 tsk salt
2 æg
50-75 g rosiner
400 g hvedemel
Desuden – perlesukker og nøddeflager til drys.
Lun mælk og vand og smelt smørret heri. Opløs gær i blandingen og tilsæt sukker, kardemomme, salt, sammenpisket æg og rosiner. Tilsæt melet og ælt dejen godt. Lad dejen hæve til dobbelt størrelse ved stuetemperatur, ca 1 time. Slå dejen ned og ælt den godt igennem, form den til et brød og læg den i en franskbrødsform foret med bagepapir. Lad dejen hæve i ca. 30 minutter, pensl med lidt sammenpisket æg og drys med perlesukker og nøddeflager. Bag brødet ved 175 grader i ca. 45 minutter til det er gennembagt og lyder hult, når man banker forsigtigt i bunden af brødet. Lad brødet afkøle let og server med koldt smør.
Bliver brødet for mørkt inden det er gennembagt, kan man lægge et stykke sølvpapir over bageformen under resten af bagningen.







