1 kg grønne tomater
1 dl eddike
1 dl vand
600 g sukker
1 vaniljestang
Skyl tomaterne godt og halvér dem. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Kog vand, eddike, sukker og vaniljekorn og stang ved svag varme indtil sukkeret er smeltet, det tager ca. 5-7 min. Giv tomaterne et opkog i sukkerlagen, i 3-4 min. Stil gryden med tomater og sukkerlage i køleskabet til næste dag. Tag tomaterne op af lagen og fordel dem i glas der er skolet og evt. skyllet i lidt alkohol. Kog lagen lidt mere ind, så den bliver reduceret en smule. Hæld den varme lage over tomaterne og skru straks låg på og sæt glassene på køl.
Tomaterne kan nydes som tilbehør til forloren hare, gammeldags oksesteg, ovenpå en frikadelle mad og andet som der plejes at spises med noget sød og syltet.







