Italiensk basilikumbrød

20130818-105410.jpg3 dl lunkent vand
25 g gær
1 tsk flydende honning
1 tsk groft salt
500 g mel

Basilikum-olie:
½ dl olivenolie
3 spsk frisk basilikum, hakket
2 fed hvidløg, presset
2 tsk groft salt

Honning og salt kommes i det lunkne vand og gæren røres ud deri. Melet tilsættes og dejen æltes godt. Stilles til hævning i 1½ time, lunt og tildækket. Rul dejen ud til en firkant, ca. 1-1½ cm. høj. Læg på bageplade og lad hæve tildækket og lunt i yderligere 1 time. Bland alle ingredienserne til basilikum-olien. Når brødet er færdighævet, prikkes der huller over det hele med fingrene og basilikum-olien pensles på. Bages i 10-15 minutter ved 200-225 grader. Når brødet er afkølet lidt, skæres det i firkanter og serveres.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Fragilitelagkage med citron og brombær

20130818-085415.jpgFragilitebunde:
300 g hasselnødder
7 æggehvider
300 g rørsukker
40 g mel

Fragilitecreme:
3 dl piskefløde
2 ½ dl creme fraiche 38%
2 spsk flormelis
saft af ½ citron

Pynt:
flormelis
flødeskum
brombær
citronskriver

Bunde: Hak nødderne groft i foodprocessoren. Rist dem på en bageplade i 10 min ved 200 grader. Pisk æggehviderne stive og rør sukker i. Vend de afkølet nødder og mel i. Smør dejen ud på 3 bageplader i lige store cirkler. Bag bundene ved 200 grader i 15-20 min.
Fyld: Pisk fløden og vend den med creme faiche, flormelis og citronsaft i. Læg bunde og creme sammen.
Pynt: Drys med flormelis og kom flødeskum, brombær og citronskriver på.
Den kan også pyntes med andre bær og creme kan vendes med frugtgrød.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Kartoffelsalat med kylling og mango

20130818-085248.jpg4 pers

1 kylling
1 kg kartofler
2 mango
2 avocado
1 glas soltørret tomater i olie
2 tomater
salat

Kog kyllingen 1 time og pil kødet af. Skæl og kog kartoflerne i 20 min og skær dem i mindre stykker. Skær mango, avocado og tomater i mundrette stykker. Vend det hele sammen med salat, soltørret tomater og olie fra dem.
Server med brød.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Rabarber cup cakes

20130817-075427.jpgFra “Det søde liv”

Råsyltede rabarber:
100 g skyllede fintskåret rabarber
50 g flormelis

Dej:
200 g sukker
200 g smør
½ vaniljestang
6 æg
150 g hvedemel
30 g finthakkede mandler

Iceing:
200 – 250 g flormelis
½ dl pasteuriseret æggehvider
+ rabarber saften fra de råsyltede rabarber

Råsyltede rabarber: De ordnede rabarber stykker blandes med flormelissen og trækker 1 times tid.
Dej: Vaniljestangen flækkes på den lange led og kornene skrabes ud med en lille kniv. Kornene mases sammen på bordet med en anelse af sukkeret, således at kornene skilles ad.
Vaniljesukker, sukker og blødgjort smør piskes luftigt med en håndmikser, æggene piskes med et ad gangen.
De råsyltede rabarber passeres gennem en sigte (saften gemmes til Iceingen). 2 spiseskefulde af melet drysses over de drænede rabarberstykker og vendes rundt. De melede rabarber og de finthakkede mandler kommes i dejen. Passér det sidste mel gennem en sigte, ned i dejen. Vend det hele forsigtigt rundt.
Dejen fordeles i 12 muffins forme.
Bages ved 185 grader til de giver efter ved let tryk – ca. 15 – 18 minutter og afkøles let.
Iceing: Sigtet flormelis og æggehvider piskes luftigt med en håndmikser. Tilsæt rabarbersaften. Iceingen fordeles på de afkølede muffins, anvend en sprøjtepose med en stjernetyl. Med en bunsenbrænder “flamberes” det øverste af iceingen en anelse. De færdige muffins må ikke stables.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Lakrids crème brûlée

20130817-075131.jpgFra “Det søde liv”.

4 pers

100 g rørsukker
1,3 dl æggeblommer
6 ½ dl piskefløde
2 tsk lakridspulver
ca. 100 g rørsukker til at karamellisere med.

Fyld din bradepande halvt op med vand og stil vandbadet i en 150 grader varm ovn.
Rørsukker og æggeblommer piskes til æggesnaps med en håndmikser. Rør lakridspulveret i “snapsen”. Piskefløden koges op og tages af varmen. Kom den brandvarme piskefløde lidt ad gangen i lakridssnapsen, mens der piskes, således at fløden legerer blommerne let. Skum det øverste skum af og fordel legeringen i 4 crème brûlée skåle.
Placer de fyldte skåle forsigtigt i det varme vandbad. Bages i ca. 30 minutter. De bagte crème brûlée’er tages forsigtigt op af vandbadet og afkøles helt i køleskab, minimum 3 timer eller gerne til næste dag.
De iskolde crème brûlée’er drysses med et ultra tyndt, men jævnt lag rørsukker. Sukkeret karameliseres hurtigt med en bundsenbrænder, inden de serveres.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Hindbærdrøm med hindbærskum

20130817-074829.jpg8 stk

Hindbærbund:
1/4 vaniljestang
5 æg
100 g sukker
175 g mel
1 tsk bagepulver
100 g frosne hindbær

Hindbærskum:
100 g frosne hindbær
1/4 vaniljestang
50 g flormelis
2 husblas
1 dl pasteuriseret æggehvide
1 dl piskefløde

Pynt:
100 g mørk chokolade
citronmelisse

Hindbærbund: Pisk vaniljekorn, æg og sukker til det er hvidt. Vend forsigtigt mel og bagepulver i. Hak de frosne bær og kom dem i dejen. Kom det i en springform og bag den ved 180 grader i 20-25 min. Afkøl helt. Udstik 8 runde kager.
Hindbærskum: Læg husblasen i blød i koldt vand i 5 min. Optø de frosne bær og rør dem med vaniljekorn og flormelis. Si væden fra. (Kan bruges til sauce til anretningen) Smelt husblasen med lidt vand og rør det i hindbærene. Pisk æggehviderne stive og vend dem i. Pisk fløden stiv og vend den i. Stil det koldt i 3 timer.
Pynt: Smelt chokoladen over vandbad og kom det i et kræmmerhus af bagepapir og sprøjt det ud i et tilfældigt mønster, ca. 10 cm i diameter, på bagepapir. Stil dem koldt til de er stivnet.
Anretning: Der kan placeres en anelse sauce på 8 tallerkner Stil en hindbærbund og kom chokolademønstrene oven på. Kom hindbærskummet i en sprøjtepose og sprøjt det ovenpå chokoladen. Pynt med citronmelisse og måske et hindbær.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Græskarmuffins med kanel og valnødder

20130817-074719.jpg250 g græskarkød
100 g valnødder
1 stang vanilje
2 æg
150 g sukker
200 g hvedemel
2 tsk bagepulver
2 tsk stødt kanel
2 dl rapsolie
1 dl appelsinjuice

Pynt:
150 g flormelis
appelsinjuice

Tænd ovne på 200 grader. Riv græskarkødet groft og hak valnødderne, bland det sammen. Pisk æg, sukker og vaniljekorn hvidt. Bland mel, bagepulver og kanel og vend det forsigtig i æggemassen sammen med olie og appelsinjuice. Vend til sidst græskar og nødder. Kom dem i 12 muffinsforme og bag dem i 25 min.
Rør en glasur af flormelis og appelsinjuice og kom det på kagerne nå de er afkølet.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Koldhævede græskarboller

20130817-074523.jpg300 g græskarkød
7 dl vand
20 g gær
2 spsk olivenolie
1 spsk salt
2 dl tørrede græskarkerner
200 g spelt eller grahamsmel
700 g hvedemel

Riv græskarkødet groft, og kog det i 2 dl vand i 10 min. Afkøl. Opløs gæren i de 5 dl vand og tilsæt den afkølede græskarmos, olie, salt og græskarkerner. Kom melet i og rør i 5 min. Stil dejen i køleskabe i mindst 10 timer.
Tænd ovnen på 225 grader. Dyp en stor ske i koldt vand og brug den til at fordele dejen i klatter på bageplade. Bag dem i 20 min.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Indonesisk kylling

20130817-073712.jpg4-6 pers

1 kylling 1600 g
1 løg
10 peberkorn
1 rød peber
1 grøn peber
3 bananer
3-4 dl piskefløde
2 tsk karry
1 fed hvidløg
½ tsk chilipulver
1 dl mango chutney
salt

Kog kyllingen 1 time sammen med løg i både og peberkorn. Pil alt kødet af og smid skind og ben ud. Gem noget af vandet. Læg kyllingkød i et fad sammen med peberfrugt i tern og bananer i skiver. Pisk fløden til let skum. Tilsæt karry, chili, hvidløg, mango chutney og salt. Kom flødeskummen over kyllingen og tilsæt noget af kogevandet. Kom den i ovnen i 30 min ved 200 grader.
Server ris, krydderurte-raita og chutney til.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Kålsalat med æbler

20130817-073600.jpg300 g spiskål
2 æbler
2 gulerødder
50 g hasselnødder

Dressing:
3/4 dl piskefløde
2-3 spsk citronsaft
evt. lidt sukker

Snit kålen meget fint. Skæl gulerødderne og riv dem groft. Skær æblerne i tynde både. Pisk dressingen sammen og vend den rund i salaten. Drys hakkede nødder over.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar