Bacon kartofler med spicy dip

20131018-082039.jpg2 kg små kartofler
2 1/2 tsk salt
1 1/2 tsk hakket frisk rosmarin
1 spsk olivenolie
peber
2 pk bacon

Dip:
2 ½ dl creme fraiche
1-3 tsk tabasco
Salt og peber

Vask og tør kartoflerne. Kom dem i en gryde, dæk med koldt vand, og bring i kog. Tilsæt 2 tsk salt når vandet begynder at koge. Kog kartoflerne i 10 min. Hæld vandet fra kartoflerne og læg dem i en stor skål. Tilsæt rosmarin, olivenolie, 1/2 tsk salt og peber, og vend kartoflerne rundt.
Del hver baconskive i 3 dele og beklæd hver kartoffel med et stykke og sæt det fast med en tandstik. Sæt kartoflerne på en bageplade og bag dem i 30 min ved 200 grader, men vend dem efter 15 min.
Bland creme fraiche og tabasco i en lille skål og krydr med salt og peber. Server kartoflerne varme med dippen.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Spaghetti og kødboller

20131012-113815.jpg4 pers

Tomatsauce:
5 modne tomater
8 fed hvidløg
2 spsk olivenolie
1 tsk salt
1 håndfuld basilikumblade

Kødboller:
500 g hakket oksekød
3 fed hvidløg, hakket
1 løg, hakket
2 spsk Worcestershire sauce
2 spsk tomatpuré
1 dl rasp
Salt

Endvidere:
Spaghetti
Parmesanost, revet
basilikumblade

Tænd ovnen på 150 grader. Del tomaterne i 2 og skæl hvidløgne. Kom dem i et ildfast form og bag dem i mindst 2 timer. Hold øje med hvidløgene efter ca 30-45 minutter. Hvis de bliver lidt for brun, så tag den ud og sæt den til side, indtil tomaterne er færdig. Kom dem i en foodprocessor eller blender, blend tomater, hvidløg, olie, salt og basilikum, blend til en jævn masse, tilsæt mere olie hvis den virker lidt tør.
Bland alle ingredienserne sammen til kødbollerne og form små boller, og steg dem på en pande, til de er gyldne og gennemstegt.
Kog spaghetti og vend dem i et tyndt lag tomatsauce og server med kødboller, parmesan og basilikumblade.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Kanelsnegle-kage

20131012-113544.jpg200 g mel
60 g lyst rørsukker
2 tsk bagepulver
1 æg
1 3/4 dl sødmælk
2 tsk vaniljesukker
50 g smør, smeltet

Fyld:
115 g smør, blødt
70 g brun farin
1½ spsk mel
2 tsk kanel
60 g marcipan, groftrevet
35 g hakket hvide chokolade

Glasur:
4 spsk flormelis
1 spsk mælk
lidt vanilje

Forvarm ovnen til 200 grader. Sigt mel, sukker og bagepulver sammen i en skål. I en anden skål piskes æg, mælk og vanilje sammen med et piskeris. Hæld de våde ingredienser i de tørre og pisk det sammen, så der ingen klumper er. Tilsæt det smeltede smør og rør, til det er netop rørt ind i dejen. Kom bagepapir i en bageform, og fordel dejen i. Til fyldet kommes det hele i en skål og røres sammen. Kom det i dejen i klatter og brug et træspyd eller en strikkepind, til at trække det ud i dejen, så den bliver marmoreret. Sæt fadet i ovnen og bag i ca. 20-25 minutter. Lad den afkøle. Rør glasuren og fordel den over.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Flødekaramel Cookies

20131012-113341.jpg36 stk

170 g smør
160 g brun farin
1 æg
1 tsk vanille
260 g mel
1 1/2 tsk bagepulver

Forvarm ovnen til 175 grader. Pisk smør og sukker luftigt. Pisk æg og vanille i. Rør mel og bagepulver i og rør i blandingen indtil den er glat.
Kom små klatter på et stykke bagepapir med en tsk og dyp en gaffel i varmt vand og bruge den til at lave riller i kagerne.
Bag dem i 8-10 minutter. Afkøl på en rist.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Lakse Starters

20131012-113209.jpg15-20 stk

1 flute
2 dl græsk yoghurt
2 fersken
100 g røget laks
Purløg

Rør yoghurt med finthakket fersken. Anret det på skiver af riste flute. Kom laks ovenpå og pynt med purløg.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Blomkåls-råkost

20131012-113004.jpg4 pers

1 blomkål
2 gulerødder, skåret i meget små tern
3 forårsløg, fintsnittet
2 spsk soltørrede tranebær
1 håndfuld grønne vindruer uden kerner, halveret
1 dl græskarkerne

Dressing:
½ olivenolie
2 spsk. æbleeddike
1 tsk flydende honning
1-1½ tsk dijonsennep
salt, friskkværnet peber

Pisk ingredienserne til dressingen sammen. Gør blomkålen i stand og skær den i grove stykker, kom den i en blender og kør til den er findelt, uden at være helt mos. Hæld det i en skål og tilsæt forårsløg, gulerødder, vindruer, tranebær og det meste af græskarkernerne. Hæld dressing over og vend det hele godt sammen. Drys med de sidste græskarkerner og lad den stå og hvile på køkkenbordet i 20-30 minutter.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Grillet Rejer på rosmarinspyd

20131012-112732.jpg10-14 stk

2 spsk olivenolie
2 spsk citronsaft
1 tsk paprika
1-2 fed hvidløg, presset
¼ tsk salt
1/8 tsk sort peber
1-2 tsk finthakket frisk rosmarin
10-14 rosmarin stilke
340 g tiger rejer uden skal

Fjern ¾ af rosmarin på stilkene, så du har plads til at spidde rejerne. Kombiner olivenolie, citronsaft, paprika, hvidløg, rosmarin, salt og peber i en lille skål. Tilsæt rejer, lad det stå i ca. 30 minutter.
Kassér marinaden og spid rejerne ved halen og top, omkring 3-4 pr spyd.
Grill rejer spydene på en varm grill, ca 5-6 minutter i alt. Når de begynder at blive lyserød, vendes spydene. Server.

Tip: Der kan bruges træ spyd i stedet for rosmarin.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Mudcake

20131012-112047.jpgMette Blomsterberg kage
20 pers.

Bunde:
150 g hvid chokolade
½ stk vaniljestang
250 g smør
2 ½ dl mælk
440 g sukker
2 stk æg
300 g mel
1 tsk bagepulver
40 g god kakao

Hindbærsylt:
1 stk vaniljestang
100 g sukker
250 g hindbær

Chokolade ganache:
600 g lys chokolade
4 dl Piskefløde

Til pynt:
100 g hvid chokolade
150 g friske hindbær

Bund:
Den hvide chokolade hakkes fint og kommes op i en lidt stor skål.
Vaniljestangen flækkes på den lange led og kornene skrabes ud med en lille kniv. Kornene mases sammen med en anelse af sukkeret på bordet med kniven, således at kornene skilles ad. Vaniljesukkeret, den tomme vaniljestang, smør, mælk og sukker varmes op til ca. 80 grader, og tages af varmen. Halvdelen af den varme blanding hældes over den finthakkede chokolade, rør med en ske til massen bliver blank. Tilføj langsomt resten af den varme blanding. Massen afkøles til stuetemperatur, hvorefter æggene piskes i et ad gangen. Mel og bagepulver blandes og sigtes ned i dejen. Det hele blandes forsigtigt sammen. Fordel halvdelen af dejen i den ene smurte springform.
Sigt kakaoen ned i den resterende dej, rør det godt sammen og fordel dejen i den anden smurte springform. Begge bunde bages ved 165 grader til de giver efter ved let tryk, ca. 30 minutter. Bundene afkøles helt og befris fra formene.
Hindbærsylt: Vaniljestangen flækkes på den lange led og kornene skrabes ud med en lille kniv. Kornene mases sammen med en anelse af sukkeret på bordet med kniven, således at kornene skilles ad. Vaniljesukkeret, den tomme vaniljestang, sukker og hindbær koges i ved middel varme i ca. 6-8 minutter, til en tyk sylt. Sylten afkøles helt.
Chokoladeganache: Den lyse chokolade hakkes fint og kommes op i en skål. Fløden opvarmes til ca. 80 grader og gryden tages af varmen. Halvdelen af den varme fløde hældes over chokoladen, og der røres godt med en ske eller en dejskraber til massen bliver blank. Tilføj langsomt resten af den varme fløde, og rør igen godt til ganachen er homogen og blank. Del ganachen således i 2 skåle; 2/3 i den ene skål (bruges som indlæg i kagen mellem bundene). Den sidste 1/3 i den anden skål ( bruges til at “overtrække” kagen med).
Opbygning: De afkølede bunde deles med en savtakkede kniv, så der i alt er 4 stk. Placèr den rengjorte springforms kant på bagepapir, på et fad der kan være i køleskabet. Læg en tilskåret plast strimmel i kanten (kan undlades). Læg først en af de 2 mørke bunde og fordel 1/3 af “indlægs” ganachen, så det dækker hele bunden. Halvdelen af hindbærsylten fordeles herpå. En af de lyse bunde lægges ovenpå, og trygges let fast. Endnu 1/3 af “indlægs” ganachen smøres jævnt ud på bunden. Gentag processerne endnu en gang. Kagen stilles i køleskabet til næste dag. Den iskolde kage befries fra form og plast. Smør kagens top og sider jævnt op med al “overtræks” ganachen.
Afslut smukt med hvid chokoladesprøjtning og rigeligt med friske hindbær.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Ananas og kylling Quesadillas

20131012-111724.jpg2 stk

4 tortillas
4 skriver ananas
2 kyllingbryst
2 tsk tandoori krydderi
salt og peber
200 g revet ost
8 skriver jalapenos

Krydr kyllingbrysterne med tandoori krydderi, salt og peber og gennemsteg dem på en pande. Skær ananas og jalapenos i mindre stykker. Kom 50 g revet ost på 2 tortillas og fordel kylling i mindre stykker, ananas og jalapenos ud over. Drys resten af osten over og læg de 2 sidste tortillas over og pres dem lidt sammen. Kom dem på en pande og varm dem på begge sider til osten er smeltet. Server dem varme.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Kartoffelsalat med bacon

20131012-111600.jpg4 pers

1 ½ kg kartofler
150 g bacon i skriver
100 g ærter
1 ½ dl creme fraiche
1 dl mayonnaise
1 fed hvidløg
2 stk forårsløg
2 spsk persille
2 tsk Worcestershire sauce
1 tsk vineddike
½ tsk paprika
1/4 tsk cayennepeber
salt og peber

Skræl kartoflerne og kog dem i 15 min. Lad dem stå i det varme vand 1 time, så de bliver gennemkogte med faste, så de ikke falder fra hinanden når de bliver skåret i stykker. Steg baconen sprød og lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle. Del dem i mindre stykker. Rør creme fraiche, mayo, presset hvidløg, hakket forårsløg og persille sammen og smag til med Worcestershire sauce, vineddike, paprika, cayennepeber, salt og peber. Skær kartoflerne i mundrette stykker og vend dem i dressingen sammen med bacon og ærter. Server den ved stuetemperatur.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar