Snack-kugler

20140525-081845-29925338.jpg20 stk

80 g tørrede abrikoser
100 g dadler
2 1/2 tsk lakrids ekstrakt
30 g sirup
Saft fra en lime
80 g peanutbutter
110 g havregryn
25 g tørrede tranebær

Blend abrikoser og dadler til en jævn masse. Tilsæt lakrids ekstrakt, sirup, limesaft, peanutbutter og havregryn og bland massen godt sammen. Kom massen i en skål og ælt groft hakket tranebær i. Form små kugler, opbevar snack-kuglerne på køl.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Fyldte kyllingebryster med parmaskinke

20140525-081714-29834012.jpg8 pers

10 kyllingebryst
salt, friskkværnet peber
200 g flødeost naturel
100 g champignon
8 soltørrede tomater
2 fed hvidløg
10 skiver parmaskinke
2 dl sød chilisauce
1 citron

Bland flødeost, hakkede soltørrede tomater, hakkede champignon, presset hvidløg, salt og friskkværnet peber sammen. Skær en lomme i hvert kyllingebrystfilet. Krydr indvendigt i lommen med salt og friskkværnet peber og fordel fyldet i dem. Krydr udenpå kyllingebrystfileterne med lidt salt og friskkværnet peber, vikl en skive parmaskinken godt om hver kyllingebryst, så det holder fyldet på plads. Dyp dem i sød chilisauce og kom dem på en varm pande med lidt olie. Pres citronsaft over og brun dem af. Læg dem i et ovnfast fad og steg dem færdigt i ovnen ved 180 grader i ca. 20-30 minutter. Server med kartofler, salat og parmesan-dijonsauce.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Spidskålssalat med appelsin, tranebær og valnødder

20140525-081505-29705351.jpg1/2 spidskål
4 appelsiner
100 g valnødder
3 spsk persille
75 g tørret tranebær

Dressing:
3 spsk olivenolie
2 tsk dijonsennep
1 spsk æblecidereddike
1 fed presset hvidløg
2 tsk sukker
salt og peber

Snit spidskål meget fint. Skær skrællen af appelsinen og skær filet ud af den. Hak nødder og persille og bland det hele med tørret tranebær. Rør dressingen sammen og hæld den over salaten og bland. Har godt af at trække et par timer inden den bliver serveret.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Cremet parmesan-dijonsauce

20140525-081351-29631546.jpgRigtig god til kylling.
4 pers

2 spsk smør
2 spsk mel
2-3 dl mælk
1 hønsebouillon terning
1 spsk dijonsennep
100-150 g revet parmesan
salt og peber

Smelt smørret og drys melet i, pisk det ud til der ikke er flere klumper. Tilsæt mælken lidt efter lidt, til den har den ønsket tykkelse. Tilsæt bouillon og lad den koge igennem under piskning. Smag saucen til med dijonsennep, parmesan, salt og peber. Server den varm.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Koldhævede grovboller

20140525-081229-29549991.jpgca. 18 stk

10 g gær
8 dl koldt vand
1 spsk groft salt
2 tsk rørsukker
200 g solsikkekerner
200 g fuldkornsdurummel
200 g havregryn
300-350 g hvedemel

Opløs gæren i det kolde vand. Rør de øvrige ingredienser i, dejen skal være lind, så det er ikke sikkert at al hvedemelet skal bruges. Dæk skålen med film og stil den i køleskabet i mindst 12 timer til hævning. Næste dag tages dejen ud og sættes på bageplader med ved hjælp af 2 skeer. Bag i en forvarmet ovn ved 225 grader i ca. 15-20 minutter.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Hveder med kardemomme

20140525-081011-29411444.jpg20 stk

675 g hvedemel
150 g sigtemel
180 g smør
1 tsk groft salt
2 spsk rørsukker
3 dl sødmælk
50 g gær
3 æg
1 tsk kardemomme

Smelt smørret og tilsæt mælk. Rør gæren ud heri. Tilsæt æg, salt, sukker og kardemomme. Til sidst æltes melet i og dejen æltes godt igennem. Lad dejen hæve 1 time, men gerne længere. Slå dejen ned og form den til 20 boller, der stilles tæt sammen på en bageplade. Sæt et ildfast fad i bunden af ovnen (ovnen skal være slukket), og hæld kogende vand i. Sæt herefter pladen med hvederne i ovnen og lad dem efterhæve i dampen i ca. 30 minutter. Når hvederne er hævet til dobbelt størrelse, og er vokset sammen, tages de ud af ovnen og ovnen varmes op til 200 grader. Herefter sættes hvederne tilbage i ovnen og bager ca 15 minutter, til de er lysebrune og gennembagte. Hvederne afkøles.
Ved servering: Skær hvederne over og rist dem ved 225 grader i ca. 5-7 minutter. Server med smør og en god marmelade eller andet godt pålæg.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Morgenmad Quesdillas

20140525-080801-29281231.jpg4-6 pers

300 g bacon i skiver
10 g smør
1 løg, hakket
1 rød peberfrugt, hakket
4 skiver syltet Jalapeno, hakket
8 æg
3/4 dl fløde
Salt og peber
6 tortillas
400 g revet ost

Til serveringen:
Salsa
Creme fraiche

Steg baconen sprød og sæt dem til side. Kom smør på panden og steg løg, peberfrugt og jalapeno til de er bløde og gylden. Sæt det til side. Bland æg med fløde, salt og peber og hæld det på panden. Rør i det mens det tilberedes, det må ikke få for meget, så tag panden af varme lige inden det er færdig.
Læg 3 tortillas på bordet og fordel halvdelen af osten på dem. Læg et lag bacon, et lag løg, et lag æg og slut af med resten af den revet ost. Top med en tortillas på hver. Kom en afgang på en ren pande og varm den til osten nederst er smeltet og vend den. Når alt osten er smeltet og fyldet er varm, tages den af panden. Forsæt med de 2 næste. Skær hver quesdilla ud i 6 stykker og server med salsa og creme fraiche.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Appelsin is med chokolade og makroner

20140501-082527.jpg6 pers
Bedst ved brug af en ismaskine.

3 past. æggeblommer
100 g sukker
10 g vaniljesukker
Revet skal af 1 appelsin
2 dl sødmælk
2 dl piskefløde
50 g mørk chokolade
100 g makroner

6 appelsiner

Pisk æggeblommer, sukker, vaniljesukker og appelsinskal skummende. Mælken tilsættes under konstant omrøring. Pisk fløden stiv og vend den i æggemassen. Tænd ismaskinen og hæld blandingen i. Lad den køre i 40-50 min. Når den halve tilberedningstid er gået, kommes finthakket chokolade og knuste makroner i.
Skær toppen af appelsinerne og udhul dem, prøv at få alt kødet ud af skallen, uden at ødelægge den. Fyld isen i og frys dem. Tag dem ud 1/2-1 time før serveringen og sæt dem i køleskabet.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Kanel-rosin bagt fransk toast

20140430-134316.jpg4-6 pers

1 helt daggammel franskbrød
8 æg
2 dl sødmælk
2 dl piskefløde
1 dl sukker
2 tsk kanel
2 tsk vaniljesukker

Topping:
120 g smør
1 dl mel
1 dl brun farin
1 tsk stødt kanel
1 nip salt
1 dl rosiner

Begynd aften før.
Smør et stort ildfast fad. Skær franskbrødet i skiver og læg dem i fadet så de overlapper hinanden. Pisk æg, mælk, fløde, sukker, kanel og vanilje sammen og hæld blandingen jævnt udover brødstykkerne, så alle få lov til at suge væde til sig. Kom smør, mel, brun farin, kanel og salt i en skål og brug fingerne eller en gaffet til at blande det hele godt. Kom rosinerne i. Fordel det ud over brødstykkerne og dæk med stanniol. Kom det på køl natten over.
Næste dag kom fadet i en 175 gader varm ovn i 45-60 min, behold stanniolen de første 30 min på og tag den så af.
Serveres varm med flødeskum eller ahornsirup.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Grillet sandwich med parma skinke og ost

20140430-121801.jpg2 stk

1 stort baguette
4 skiver parma skinke
75-100 gr revet ost
4 spsk grøn pesto

Desuden:
Salat
Tomatskiver
Agurkeskiver
Creme fraiche dressing

Skær enderne af baguetten og halver det. Flæk derefter de to stykker. Smør pesto på begge stykker og fordel herefter lidt revet ost, skinke og lidt mere revet ost på underdelen. Rist dem i ovnen ved 200 grader i 6-8 min, til osten er smeltet og skinken er let gylden. Overdelene skal bare lige ristes sprøde, så de skal kun i ovnen 2-3 minutter. Anret de ristede oste-skinke baguetter på tallerkener og pynt med salat, tomatskiver og agurk. Kom creme fraiche dressing på toppen og læg til sidst overdelen af baguetten øverst.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar