Islagkage

image
Islagkage
10 pers

Mandelbund:
3 æggehvider
150 g sukker
150 g mandler

Rabarber is:
300 g rabarber
50 g sukker
2 1/2 dl sødmælk
2 1/2 dl piskefløde
1⁄4 tsk fint salt
1⁄2 stang vanille
1 spsk citronsaft
6 pasturiseret æggeblommer
125 g sukker

Hvid chokoladeis:
2 1/2 dl piskefløde
2 1/2 dl kaffefløde
150 g sukker
2 pasteuriseret æg
175 g hvid chokolade

Mandelbund: Pisk hviderne helt stive, tilsæt sukker og pisk massen til marengs. Blend mandlerne til groft mandelmel, og bland dem i marengsen. Kom marengsen i en 22 cm springform med bageparpir i bunden. Bag den ved 170 grader i 30 min. Lad bunden afkøle, men lad være med at fjerne den fra formen, da isen skal placeres ovenpå.
Rabarber is: Skær rabarberne i 1 cm stykker og kom dem i en gryde med sukkeret. Bring det hele i kog, og lad rabarberne koge helt ud, det tager ca. 10-15 min. Kør derefter med en stavblender, så kompotten bliver helt fin og ensartet.
Hæld mælk, fløde og salt i en lille tykbundet gryde. Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud, og kom vaniljekorn og -stang i gryden sammen med citronsaft. Bring det op til lige under kogepunktet. Pisk æggeblommer og sukker let sammen, og hæld den varme mælkefløde over de piskede æggeblommer lidt ad gangen, mens du pisker.
Hæld det hele tilbage i gryden, og lad cremen legere og tykne ved svag varme og under omrøring, til den når en temperatur på 85 grader, cremen må ikke komme i kog, så brug et termometer. Hæld straks cremen gennem en sigte over i en skål.
Tilsæt den purerede rabarberkompot og rør cremen godt igennem. Kør med en stavblender for at være sikker på, at cremen er helt ensartet. Stil den i køleskabet, indtil den er helt kold. Kør cremen til is i en ismaskine eller stil i fryseren, og rør i isen jævnligt. Stop, når den har fået en fast og cremet konsistens a la softice. Kom den over mandlebunden i springformen og stil den i fryseren, til den er hel stiv.
Hvid chokoladeis: Varm kaffefløden og hak chokoladen. Kom den i en skål og hæld den varme kaffefløde over, rør til chokolade er smeltet. Pisk æggene godt og tilsæt sukkeret og pisk til det er helt opløst. Tilsæt herefter langsomt den opløste chokolade mens der stadig piskes. Rør fløden i og lad massen afkøle før at du hælder den på ismaskinen. Når creme har en konsistens som softice, kommens den over rabarber isen. Opbevar den i fryseren til den skal serveres, kom den i køleskabet 1/2 time før.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Quesadillas med spinat og kartofler

image
Quesadillas med spinat og kartofler
12 trekanter

4 tortillapandekager
2 fed hvidløg, finthakkede
1 løg, finhakket
1 spsk olie
100 g frisk eller optøet spinat
2 kogte kartofler, skåret i tynde skiver
100 g revet ost

Varm olie op i en gryde og svits løg og hvidløg klare heri, tilsæt spinatblade. Svits til det meste af væden fra spinaten er fordampet. Smag til med salt og peber. Læg en tortillapandekage på en varm stegepande og fordel herefter 25 g revet ost, halvdelen af de kogte kartofler og halvdelen af spinatblandingen på tortillaen. Slut af med 25 g revet ost og en tortillapandekage på toppen. Når tortillaen i bunden er blevet brun og sprød, og osten er smeltet, vendes quesadillaen og den øverste tortilla steges nu brun og sprød. Gentag med de to resterende tortillaer og resten af fyldet. Skær de færdige quesadilla ud i 6 trekanter og server straks.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Små søde kys

image
Små søde kys
15-20 stk

1 æggehvide
50 g sukker
1/2 tsk eddike
1/4 tsk vaniljesukker
blå pasta farve (valg frit)

Kom æggehviden i en skål og pisk indtil der dannes hvide toppe. Tilsæt sukker og vaniljesukker lidt efter lidt og derefter eddiken. Kom den blå farve i marengsen efter ønske og pisk indtil alt sukkeret et opløst, det tager gerne 7-10 min.
Kom nu marengsen i en sprøjtepose med tyl og sæt små kys på en bageplade. Bages ved 100˚C i 1 1/2 time.
Lad dem gerne stå i ovnen mens den bliver kold, marengs skal mere tørre end bages.
Opbevar dem i en tætsluttende dåse.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Grapefrugt lemonade

image
Grapefrugt lemonade

3 røde grapefrugt
125 g sukker
2 1/2 dl vand

Til serveringen
Danskvand
Citronskiver
Isterninger

Pres saften ud af grapefrugterne og lad sukkeret opløses i saften. Bland vandet i.
Ved serveringen bland op med koldt danskvand(1:1), og server lemonaden med en masse is og citronskiver.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Konfektsmåkager

image
Konfektsmåkager
Ca. 35 stk

250 g smør
250 g sukker
200 g kondenseret mælk
350 g mel
1 tsk bagepulver
100 g hvid chokolade
100 g tørrede tranebær

Pisk smør og sukker til det er lyst og luftigt. Pisk mælken i. Vend mel, bagepulver, hakket hvid chokolade og tranebær i. Stil dejen koldt i mindst 2 timer. Tag dej der svarende til en spskeskefuld og tril dem til kugler. Sæt dem på en bageplade med bagepapir og tryk dem flade, så de bliver 1 1/2 cm høje. Bage dem 15 min ved 175 grader. Afkøl dem på en rist og opbevar dem i en tætlukket dåse.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Græske frikadeller

image
Græske frikadeller
4 pers

4 spsk soltørrede tomater i olie
100 g fetaost
500 g hakket svinekød
1/2 tsk groft salt
1 finthakket løg
1 lille finthakket fed hvidløgsfed
1/2 tsk tørret rosmarin
friskkværnet peber
2 tsk olivenolie

Hak tomaterne fint. Rør det hakkede kød med salt i ca. 1 min. Kom løg, hvidløg, rosmarin og peber i. Rør de hakkede tomater i farsen sammen med smuldr feta. Lad farsen trække tildækket i køleskabet i ca. 15 min.
Form farsen til 20 små, aflange frikadeller. Lad olien blive varm i en pande. Steg frikadellerne på 3 sider ved jævn varme, ca. 7 min. i alt, eller til de er gyldne og sprøde.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Popcorn med saltkaramel

image
Popcorn med saltkaramel

1 dl tørrede majs til popcorn
1 spsk olie
250 g sukker
50 g smør
1-2 tsk havsalt (efter smag)
2 tsk natron

Varm olien op i en gryde og pop majsene efter anvisning på emballagen. Hæld popcornene i en skål som er stor nok til, at både majs og karamel kan vendes godt rundt. Sorter evt. u-poppede majskerner fra og kasser dem – de er ikke så rare at bide i. Hæld sukkeret i en gryde og smelt det over svag til jævn varme. Når sukkeret er blevet lysebrunt og næsten er smeltet, tilsættes smør og salt og blandingen røres til en glat karamelmasse. Sluk for varmen, tilsæt natron og rør godt rundt, karamellen vil bruse let op. Hæld karamellen over popcornene og rør godt rundt med en grydeske eller lignende, så karamellen fordeles, det skal gå hurtigt, for karamellen stivner næsten med det samme. Hæld karamelpopcornene ud på et stykke bagepapir og lad dem afkøle let, inden de skilles ad med fingrene. Opbevar de karamelliserede popcorn i en lufttæt beholder.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Berlinere med hindbærsyltetøj

image
Berlinere med hindbærsyltetøj
10 stk

1 dl mælk
1/4 pk. gær
2 1/4 dl hvedemel
75 g blødt smør
2 1/4 dl hvedemel
4 æggeblommer
1/2 dl sukker
1/2 tsk fint salt
1 tsk vanillesukker
1/2 tsk kardemomme
Revet skal af 1 appelsin

1 L. olie til fritering

Sukker
Hindbærmarmelade eller vanillecreme

Mælken lunes, gæren udrøres heri og melet tilsættes. Rør dejen sammen og lad den hæve tildækket til dobbelt størrelse ved stuetemperatur, ca. 30 min.
Rør smørret i dejen sammen med resten af melet, æggeblommer, sukker, salt, vanille og appelsin. Ælt det hele godt sammen til en elastisk dej og lad den hæve tildækket yderligere 30 min. Slå den hævede dej sammen og lad den hæve 20 min mere. Del dejen i 10 stykker, rul dem til boller og læg dem på en meldrysset bageplade med bagepapir. Lad bollerne hæve tildækket ca. 1 time.
Varm olien op til ca. 180 grader. Frituresteg bollerne, ca. 2 minutter på hver side, til de bliver gyldne. Tag bollerne op og tril dem i sukker. Fyld en sprøjtepose med hindbærmarmelade eller vanillicreme. Stik spidsen ind i toppen af hver berliner og fyld forsigtigt berlinerne.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Koteletter i fad med fløde-tomatsauce

image
Koteletter i fad med fløde-tomatsauce
4 pers

6 fadkoteletter
2 spsk olie
1 pk bacon i tern
2 løg, grofthakkede
2 fed hvidløg, finthakkede
2 røde peberfrugter, renset og skåret i mindre stykker
1 lille dåse tomatpuré
2 spsk ketchup
2 tsk paprika
1/2 l madlavningsfløde

Brun koteletterne 1-2 minutter på hver side i olien på en pande. Drys med salt og peber og placer koteletterne i et ildfast fad. Steg baconen gylden på den samme panden, herefter tilsættes løg og hvidløg og svitses til de er klare. Tilsæt peberfrugt og sauter et par minutter, herefter tilsættes tomatpuré og paprika. Tilsæt fløde til panden og lad saucen koge igennem et par minutter, til den tykner let. Smag til med salt og peber og hæld saucen over koteletterne i fadet. Steg koteletterne i ovnen i 30-45 minutter ved 200 grader og server i fadet med ris eller kartoffelmos til. Drys gerne lidt grønt, fx forårsløg eller persille over koteletterne ved servering.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Fyldte peberfrugter med oksekød

image
Fyldte peberfrugter med oksekød
4 pers

4 peberfrugter
500 g hakket oksekød
1 løg
1 bt forårsløg
2 fed hvidløg
4 gulerødder
2 dl blomkålsris eller kogte ris
1 ds hakkede tomater
1 ds tomatkoncentrat (140 g)
1 tsk tørret timian
1 tsk tørret chili
2 tsk tørret basilikum
1 oksebouillon terning
2 dl vand
Salt og peber
100 g revet ost

De fire peberfrugter skylles godt og skæres over på midten, fjern kernerne og stilken. Læg peberfrugterne ned i en ildfast fad stillet godt op ad hinanden. Løget og forårsløg hakkes fint og hvidløget presses. Gulerødderne skrælles og rives groft. Svits løg, forårsløg og hvidløg i lidt olie i en gryde. Når løget er blankt og har fået lidt kulør, tilsættes det hakkede oksekød som bunds. Tilsæt gulerødder og blomkål eller ris og lad det steger med i en 3-4 min. Herefter tilsættes de hakkede tomater,  tomatkoncentrat og krydderier. Bouillon terningen og vand tilsættes, hvorefter det hele bringes i kog og småsimrer i ca. 10-20 min.
Det færdige fyld hældes nu ned i de hule peberfrugter og tryk fyldet godt ned med en ske, og kom gerne top på. Drysses med revet ost og kom dem i ovnen ved 200 grader i 25 min. Server dem varme med ris, tzatziki og en god salat.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar