Citronfromage

image
Citronfromage
6 pers

3 pasturiseret æg
100 g sukker
1/2 dl citronsaft
skallen af 1 økologisk citron
4 blade husblas
1/4 piskefløde

Flødeskum til pynt

Læg husblassen i blød i koldt vand. Rør æg og sukker til en luftig æggesnaps, tilsæt citronskallen. Smelt husblassen sammen med citronsaften i en gryde. Tag 3-4 spsk af æggesnapsen og rør ud i citronsaften for at køle den lidt af. Herefter røres citronsaften ud i resten af æggesnapsen, mens der piskes godt med en elmikser. Pisk fløden til skum i en anden skål og vend flødeskummen forsigtig i citronblandingen. Hældes over i glas eller i en serveringsskål, stil det koldt i mindst 3 timer, gerne natten over. Pyntes med flødeskum ved serveringen.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Flødestuvede kartofler

image
Flødestuvede kartofler
6 pers

1 1/4 kg kartofler
1/2 L piskefløde
200 g revet ost
1 tsk tørret timian
salt og peber

Skræl kartoflerne og skær dem i tynde skiver, ca.½ cm tykke. Kom kartoflerne i en stor skål og hæld fløde, halvdelen af osten, timian, salt og peber i skålen. Vend godt rundt, så alle kartoflerne er dækkede af flødeblandingen. Placér kartoffelskiverne i et ildfast fad, enten liggende eller opretstående. Hæld overskydende fløde-ostemasse fra skålen ud over kartoflerne, dæk fadet til med stanniol og sæt det i ovnen i 30-45 minutter ved 200 grader. Tag fadet ud af ovnen, fjern stanniol, drys med resten af osten. Sæt fadet tilbage i ovnen og bag i yderligere 30 minutter ved 200 grader. Server kartoflerne rygende varme.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Farsbrød med æbler

image
Farsbrød med æbler
4 pers

500 g hakket svinekød
1 tsk salt
1 æg
1 dl havregryn
1 løg
1 dl mælk
2 æbler
Peber
1 tsk tørret timian

Rør kødet sejt med salt, rør ægget i. Tilsæt havregryn, revet løg, mælk, revet æble og peber. Form farsen til et farsbrød i et ildfast fad, og drys timian oven på. Bag den i 50 min ved 200 grader. Server farsbrødet med kartofler, sauce og salat.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Græsk farsbrød

image
Græsk farsbrød
4-6

Fars:
500 g hakket oksekød
60 g kogte ris (2 spsk rå ris)
1 æg
Salt og peber

Fyld:
125 g feta
75 g hvidløgsost
1 bt persille

1 spsk olie
Grovkværnet peber

Rør alle ingredienser til farsen sammen. Mos feta med hvidløgsost og hakket persille. Bred farsen ud på et stykke bageparpir eller del den i 8 dele. Kom fyldet i midten af farsen og form farsen rundet om til et aflangt brød. Eller kom 1 spsk fyld i hver lille stykke fars og form farsen rundt om. Læg den/dem på en bageplade med papir og pensl med olie og drys med kværnet peber. Bages ved 200 grader i 1 time med det store farsbrød eller 40 min med de små farsbrød.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Macaroni and cheese

image
Macaroni and cheese
4 pers

400 g pasta penne
2 spsk smør
2 spsk hvedemel
3-4 dl mælk
400 g revet ost
salt og peber
2 spsk rasp
Evt. lidt oregano og chiliflager

Kog pastaen efter anvisning på pakken, hæld vandet fra og lad den dryppe af i en sigte. Smelt smørret i en gryde, som er stor nok til også at rumme pastaen. Kom hvedemel i det smeltede smør og rør det sammen. Tilsæt derefter halvdelen af mælken og pisk grundigt til en klumpfri masse. Tilsæt resten af mælken og pisk igen til en klumpfri masse. Kom revet ost i mælkesaucen og lad den smelte under omrøring, til saucen er tyknet let. Smag til med salt og peber. Kom den kogte pasta i gryden og vend den godt sammen med ostesaucen. Fordel blandingen i et ildfast fad eller små, ildfaste portionsskåle, drys evt. med rasp hvis der ønskes en sprød overflade og gratinér retten ved 180 grader i ca. 20 minutter. Drys med lidt tørret oregano og chiliflager. Server straks som tilbehør.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Store bløde chokoladeboller

image
Store bløde chokoladeboller
12 stk

2 dl mælk
100 g smør
50 g gær
1 knsp salt
45 g sukker
2 æg
75 g chokolade, grofthakket
ca 500 g hvedemel

Smelt smørret og kom mælken i, kom det i en skål. Rør gæren ud i blandingen og tilsæt salt, sukker, æg og til sidst grofthakket chokolade. Rør melet i og ælt godt til dejen er fast og smidig. Lad dejen hæve tildækket til dobbelt størrelse. Slå dejen ned og ælt den let igennem, inden den deles i 12 klumper. Tril hver klump til en bolle og stil dem på en bageplade. Pas på med at stille dem for tæt, så vokser de sammen. Stil pladen i ovnen, den skal ikke tændes, og sæt et fad i bunden af ovnen. Hæld kogende vand i fadet og luk ovnlågen. Lad bollerne hæve ved dampen i ca. 30 minutter, til de er vokset til dobbelt størrelse og er let “blævrede”.
Tag bollerne og vandfadet ud af ovnen og varm den herefter op til 175 grader. Bag bollerne i 10-12 minutter ved 175 grader til de er gyldne og gennembagte. Lad de store, bløde boller køle let af på ovnristen, inden de serveres nybagte og lune.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Kærnemælkshorn med marcipan

image
Kærnemælkshorn med marcipan
12 stk

1 1/2 dl kærnemælk
25 g gær
1 1/2 spsk sukker
1/2 tsk salt
1/2 tsk vanillepulver
1 æg
150 g smør i tern
250 g hvedemel

Marcipanremonce:
100 g marcipan, plukket i mindre stykker
100 g blødt smør
100 g sukker

Endvidere:
1 æg til pensling
Perlesukker til drys

Rør gæren ud i kærnemælken og tilsæt derefter sukker, salt, vanille og æg. Stil blandingen til side. Kom hvedemel i en skål og smuldr smørret heri. Rør kærnemælks- og melblandingen sammen og tilsæt lidt ekstra mel, til dejen kan æltes til en blank, smidig og let dej, der slipper skålen. Sæt dejen i køleskabet og lad den koldthæve 4-5 timer. Imens æltes marcipan, blødt smør og sukker sammen til marcipanremonce.
Ælt den færdighævede dej let igennem, drys lidt mel på bordet og rul dejen ud til en cirkel på ca. 1/2 cm tykkelse. Del dejen i 12 nogenlunde lige store trekanter. Læg en portion remonce i den brede ende af hver trekant og rul hornene ned mod den smalle ende. Sættes på bagepladen med spidsen nedad, så den bliver på sin plads under bagningen.
Pensl hornene med sammenpisket æg, drys med perlesukker og lad dem efterhæve i ca. 30 minutter ved stuetemperatur. Bag hornene ved 180 grader i ca. 20 minutter til de er gyldne og gennembagte. Lad hornene køle af på bageristen.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Koldthævede morgenmadsboller

image
Koldthævede morgenmadsboller
12 stk

½ l koldt vand
12 g gær
1½ tsk salt
1 tsk honning
500 g hvedemel
100 g grov mel

Hæld koldt vand i en stor skål og rør gæren ud her. Tilsæt salt og honning og rør hvedemel og grov melet ud i vandet. Rør dejen let sammen, til den er glat og dæk herefter skålen til og sæt den på køl natten over.
Når det er tid til at bage bollerne, varmes ovnen op på max temperatur. Imens ovnen opvarmer, sættes bollerne på en bageplade med en våd spiseske. Når ovnen når max temperaturen, sættes bagepladen med bollerne i ovnen og der skrues herefter ned på 225 grader. Bag bollerne i 15-20 minutter til de er gyldne og gennembagte og det lyder hult, når de bankes under bunden. Afkøl bollerne på ovnristen og server.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Rejesalat med forårsløg, mango og chili

image
Rejesalat med forårsløg, mango og chili
4 pers

Dressing:
2 spsk creme fraice
1 1/2 spsk sød chilisauce
salt og peber

Fyld:
200 g rejer, afdryppede
4 tynde forårsløg, skåret i små ringe
1 mango, skrællet og skåret i små tern.
Evt. et drys tørret chili

Rør dressingen sammen og smag den til med salt og peber. Tag en lille smule rejer, ringe af forårsløg og mangotern fra til pynt og rør resten i dressingen. Ved servering anrettes rejesalaten på et fad eller i en skål og de tiloversblevne rejer, løgringe og mangotern drysses over. Pynt evt. med et drys tørret chili og server med lidt brød til.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Lasses og Tabitas Bryllup

image

26. Sep 2015

61 gæster

Forret:
Filodej med høns i asparges

Hovedret:
Oksefilet
Lam
Kartoffel rosetter
Kartoffelbåde
Bearnaise sauce
Rødvins sauce
Broccolisalat
Tomatsalat med feta
Grønne bønner med bacon
Tzatziki
Hvidløg brød

Dessert:
Chokolade fordant med vanilleis og jordbærpure

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar