Stegte nudler med rejer

image
Stegte nudler med rejer
4 stk

20 tigerrejer
½ pakke risnudler 5 mm
1 bt purløg
200 g bønnespire
4 æg
50 g saltede peanuts
1 stor fed hvidløg
1/2 rødløg
1 lime
½ dl olie til stegning
1 dl vand

Sauce:
4 spsk fiskesauce
6 spsk tamarindsaft
2 spsk eddike
2 spsk palmesukker, knus
1 tsk. mørk soyasauce

Alle ingredienser til saucen røres og koges godt sammen.
Risnudler udblødes i varmt vand i 20 min. Purløg renses og skæres i 2-3 cm lange stykker. Gem nogle enkel purløg til pynt. Løg og hvidløg hakkes. Peanuts blendes groft. Skær lime ud i store både.

Risnudlerne er vanskelige at stege. Derfor steges der kun til 2 portioner ad gangen. Derfor gennemgås det efterfølgende 2 gange, hver gang med anvendelse af halvdelen af ingredienserne.

Olien opvarmes i wok eller på en stor slip let stegepande, hvor på hvidløg og løg steges gyldent. Tilsæt rejer, og steg indtil de er blevet røde. Risnudler steges med samtidig med at vandet stænkes over og løftes eller skilles ad med en eller to paletter. Det kan blive nødvendig at tilsætte yderligere olie under stegning af risnudlerne for at undgå, at disse klumper sammen. Skub blandingen til side, kom lidt mere olie på, og slå æggene ud. Steg disse stive sammen med risnudlerne. Saucen tilsættes, herefter bønnespirer og til sidst purløg.

Anret portionerne på store flade tallerkener. Kom en spiseskefuld hakket peanuts på risnudlerne og server med purløg og limebåde.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Gåsebryst

image
Gåsebryst
10-12 stk

Lagkagebund:
2 æg
1 dl sukker
40 g mel
1 tsk bagepulver

1 rulle Butterdej

Vaniljecreme:
2 æggeblommer
1 1/2 spsk sukker
2 tsk majsstivelse
2 dl sødmælk
2 tsk vaniljesukker

Hindbærsyltetøj:
200 g hindbær
60 g sukker

Flødeskums creme:
3 bl. husblas
4 dl piskefløde
1 tsk vaniljesukker
3 spsk. flormelis

Pynt:
200 g marcipan
50 g chokolade

Lagkagebund: Tænd ovnen på 180 grader. Del æggene og pisk blommerne hvide med halvdelen sukkeret. Pisk hvidkernet stive og tilsæt resten af sukkeret og pisk dem helt blanke. Rør mel og bagepulver i æggeblommerne og vend forsigtig hviderne i til sidst. Smør dejen ud på en bageplade med bagepapir og bag den i 15 min, lad den køle af.
Rul butterdej ud på en bageplade og bag den i 12 min ved 180 grader, lad den af køle.
Vaniljecreme: Pisk æggeblommer, sukker, majsstivelse og mælk sammen i en gryde. Varm det stille op, imens der piskes, indtil cremen bliver tyk og stil den til afkøling. Tilsæt vaniljesukkeret.
Hindbærsyltetøj: Kog hindbær og sukker i 5-10 min, lad det afkøle.
Flødeskums creme: Udblød husblassen i koldt vand, lun ½ dl af fløden og smelt husblassen heri. Pisk resten af fløden til skum og bland med vaniljesukker, flormelis og husblassen og stil cremen koldt.
Del lagkagebunden og butterdejsbunden på langs. Sørg for at de er lige store. Kom vaniljecreme på lagkagebunden og læg butterdejsbunden oven på. Læg en stribe hindbærsyltetøj på midten af butterdejsbunden på den lange led. Kom flødeskums cremen i en sprøjtepose og læg den som striber omkring hindbærsultetøjet, så den er dækket. Rul marcipanen ud på et flormelisdrysset bord, læg den over kagen, så den dækker creme og bund, og stil den i fryseren i et par timer. Smelt chokoladen over vandbad, og dekrorer kagerne. Skær forsigtigt kagerne ud i passene stykker.
Kan opbevares på frys, tag dem ud ca. 2-3 timer før de skal spises.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Kanelstang med perlesukker og hasselnødder

image
Kanelstang med perlesukker og hasselnødder

Dejen:
40 g gær
1 1/2 dl vand
40 g sukker
1 tsk salt
1 tsk kardemomme
2 æg
40 g smør
400 g hvedemel

Remonce:
100 g blødt smør
100 g sukker
2 spsk kanel

Kagecreme:
2 æggeblommer
2 spsk sukker
1 spsk majsstivelse
3 dl sødmælk
1 tsk vaniljesukker

Pynt:
30 g hakket hasselnødder
3 spsk perlesukker

Dejen: Opløs gæren i vand og tilsæt sukker, salt, kardemomme og æg. Tilsæt mel og smør og ælt til en smidig dej. Lad dejen stå et lunt sted og hæve i en halv time.
Imens røres smør, sukker og kanel til remoncen sammen til en jævn masse.
Kagecreme: Rør æggeblommer, sukker, vaniljesukker og majsstivelse sammen i en tykbundet gryde, og rør mælken i lidt ad gangen. Varm blandingen op ved svag varme under omrøring til den bliver tyk. Lad cremen køle af i en skål.
Rul dejen ud til en stor aflang firkant. Smør først dejen med remonce og derefter med cremen. Rul dejen på den lange led til en pølse. Klip snit ind i dejen, 3/4 igennem. Læg snittene skiftevis til højre og venstre side. Pensl kanelstangen med æg og drys med groft hakkede hasselnødder. Lad kanelstangen efterhæve i 45 minutter. Drys med perlesukker og bag derefter kanelstangen ved 210 grader i 15-17 minutter.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

UFO’er

image
UFO’er
8 stk

Dej:
25 g smør
2 dl mælk
1 dl yoghurt neutral
25 g gær
1/2 tsk salt
100 g grahamsmel
360 g hvedemel

Fyld:
200 g hakket oksekød
1 løg
1/2 squash
2 tomater
1 tsk tomat pure
1 tsk paprika
1 tsk oregano
Salt og peber

150 g revet ost

Dej: Smelt smør, og bland det sammen med mælk og yoghurt. Rør gæren ud i mælkeblandingen. Ælt salt og mel i. Lad dejen hæve i 30 min.
Fyld: Svits kød og hakket løg, tilsæt revet squash og tomater i tern. Kom pure og krydderier i og lad det simre i 5 min. Smag til med salt og peber.
Del dejen i 16 stykker og rul dem ud til pandekager med en diameter på 10 cm. Fordel halvdelen af osten på 8 af dejpladerne. Kom fyld og resten af osten på. Pens kanten med æg og læg resten af dejpladerne oven på, og pres kanten sammen med en gaffel. Pens med æg og bag dem i 20-25 min ved 200 grader. Kan spises både varme og kolde.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Pæretrifli med mascarpone


Pæretrifli med mascarpone
4 pers

4-6 pære
1 1/2 dl koncentreret hyldeblomstsaft
1 1/2 dl vand
2 spsk sukker
1 vaniljestang
250 g mascarpone
1 dl piskefløde
2 spsk flormelis
8 bastignekiks

Skræl pærerne, fjern kernehuset og skær dem i både. Kom dem i en gryde med hyldebomstsaft, vand, sukker og vaniljekorn, og lad det koge ved svag varme i ca. 20 min. Lad dem afkøle i lagen.
Pisk mascarpone og fløde til en creme med flormelis og vaniljekorn. Knus kiksene. Fordel lagvis i glas pærer med kiks og mascarponecreme.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Laks i folie med safransauce

image
Laks i folie med safransauce
4 pers

4 gulerødder
2 rødløg
2 dl hvidvin
1/4 tsk safran
1 spsk maizena
1½ dl creme fraiche
1 spsk honning
Salt og peber
550 g laksefilet med skind

Skræl gulerødder og løg og skær dem i skiver. Kom gulerødder og løg i en gryde med hvidvin og safran, og kog i 5 min. Rør maizena ud i lidt vand og jævn saucen. Skær laksen i 4 stykker og læg hvert stykke på en dobbelt stykke alufolie. Rør creme fraiche i grøntsagerne. Smag til med honning, salt og masser af peber. Fordel sauce og grøntsager på de 4 stykker laks. Luk pakkerne tæt, og bag dem i ovnen i 20 min ved 190 grader eller grill dem under låg ved indirekte varme. Serveres med kogte kartofler og en salat.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Ferskenmarmelade

image
Ferskenmarmelade
4 glas

1 1/2 kg ferskner
600 g sukker
1 vanillestang
4 spsk citronsaft

Skyl dine ferskner, fjern stenene og skær frugtkødet i grove tern. Kom dem i en gryde med sukker, citronsaft, vaniljekorn og stang. Lad gryden komme i kog mens du røre, lad det kog i 40 min.
Tag valijestangen op og blend det med en stavblender. Tag 1 tsk marmelade og kom det i en lille skål, lad det afkøle for at se om det er blevet tykt nok. Tag gryden af varmen eller lad den koge lidt længere hvis den ikke havde den rigtige konsestens.
Skol marmelade glassene i kogene vand og kom marmeladen op i dem. Kom låg på og lad dem afkøle.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Tortilla Sandwich

image
Tortilla Sandwich
4 pers

500 g hakket oksekød
1 brev tacomix
4-6 tortillas
6 spsk salsa
200 g revet ost

Tilbehør:
Salat, agurk, tomat, majs, forårsløg, peberfrugt, osv.
Hvidløgsdressing

Brun kødet og følg opskriften på tacomix brevet. Kom tortillaen på en bradepande og smør salsaen på. Fordel kødet og drys osten over. Kom dem i ovnen i 10 min ved 200 grader, til osten er smeltet.
Imens skæres alt tilbehøret i tern og anrettes på en tallerken.
Server tortillas varme og lad folk selv fordelen grønsagerne på den ene halvdel, dryp lidt dressing over og klap den sammen.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Pulled chicken

image
Pulled chicken
3 pers

600 g kyllingebryst

3-4 spsk pulled pork tør rub

Kom kyllingefilet’erne i en frysepose, tilsæt rub og vend det hele godt sammen. Lad kyllingen trække på køl i posen til dagen efter. Har man travlt, kan kyllingen også kommes direkte i ovnen efter krydringen – det giver ikke helt så meget smag, men kan sagtens lade sig gøre. Vend kyllingestykkerne ud på et stykke stanniol (brug evt. et dobbelt stykke stanniol) luk det hele godt til og sæt pakken i ovnen i 3 timer ved 125 grader. Herefter trækkes det møre kyllingekød fra hinanden ved hjælp af to gafler. Overhæld evt. kyllingen med den overskydende kødsaft, som ligger i bunden af stanniolpakken og server pulled chicken i pitabrød med salat og dressing.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Ribsgelé

image
Ribsgelé
Ca. 4-6 små glas eller 2-3 store glas

1 kg ribs renset for stilke
1-2 dl vand
100 g sukker pr. dl saft
atamon eller spiritus

Kom ribs og vand i en gryde og bring langsomt i kog. Kog til bærene brister, og saften står højt i gryden. Fór en si med et klæde eller stykke fintmasket stof og læg bærene i sien. Lad bærene dryppe af natten over. Pres ikke på bærene for at få mere saft ud, da geleen så bliver uklar.
Mål dagen efter mængden af saft og afvej tilsvarende mængde sukker. 1 dl saft = 100 g sukker. Bring saften i kog og tilsæt sukkeret under omrøring. Kog i 10-20 minutter indtil bærenes naturlige pektin, får geleen til at stivne. Test eventuelt geleens stivhed ved at lægge en lille smule på en kold tallerken. Er geleen ikke stiv nok, så kog lidt længere. Skyl sylteglas og låg i kogende vand, eventuelt tilsæt atamon. Vil atamon undgås, så skyl glassene med lidt spiritus, f.eks. neutral vodka, efter skoldning. Når geleen har ønsket stivhed, skummes overfladen. Hæld den varme gele på glas og læg et stykke køkkenrulle eller et rent viskestykke over til næste dag.
Luk glassene med låg. Gem mørkt indtil brug.

PS. Den naturlige pektin i bærene sørger automatisk for, at geleen stivner. Med mindre bærene har været frosset ned, og pektinen er blevet ødelagt, så det er svært at gøre noget forkert.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar