Kødboller i champignonsauce med pasta

Kødboller i champignonsauce med pasta
4 pers

Kødboller:
500 g hakket svinekød   
50 g rasp  
1 løg, fint hakket 
2 fed hvidløg, presset 
25 g revet parmesan 
1 æg 
1/2 dl mælk 
1 tsk oregano 
1 tsk basilikum 
Salt og peber

Champignonsauce: 
250 g champignon   
1 løg  
5 dl madlavningfløde   
1 grøntsagsbouillonterning 
25 g revet parmesan 
Salt og peber

Endvidere: 
400 g spaghetti  
Olie til stegningen

Rør alle ingredienserne til kødbollerne sammen og lad farsen trække. Imens skæres champignonerne i tern og løget hakkes til saucen. Sæt vandet over til spaghettien og kog dem efter anvisningen på pakken. 
Form kødboller af farsen og steg dem på en pande i lidt olie. Tag den af når de er brune på alle sider. Lad panden få god varme og kom de hakket champignon og løg på, svits til løgene er bløde og champignonerne har afgivet lidt væde. Tilføj fløde og bouillonterning og lad det simre i 5 min. Vend parmesanen i og smag til med salt og peber.  
Dræn spaghettien for vand og vend dem i saucen sammen med kødbollerne. 
Server med salat og brød til.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Chia boller   

Chia boller   
8 stk

4 dl vand 
25 g gær 
1 tsk salt 
1 spsk sukker   
1/2 dl chiafrø 
1/2 dl solsikkekerner 
100 g grahamsmel 
450 g hvedemel

Opløs gæren i vandet, tilsæt salt, sukker, chiafrø og solsikkekerner. Ælt dejen godt sammen med melet. Lad dejen hæve 1 time.  
Form 8 boller og læg dem på en bageplade med bagepapir, lad dem efterhæve 1/2 time. Bag dem ved 200 grader i 13-15 min.

TIP: Man kan erstatte chiafrø med hørfrø, det smager også dejligt.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Rabarber og jordbær crumble snitter

Rabarber og jordbær crumble snitter
9 stk

Frugtfyld:   
150 g rabarber   
150 g jordbær 
50 g sukker
1 tsk vaniljesukker

Crumble:   
100 g sukker  
1 tsk bagepulver 
1 tsk vaniljesukker  
180 g mel   
50 g havregryn  
1 æg  
80 g smør  
75 g marcipan  
1 spsk citronsaft

Frugtfyld: Kom rabarber i stykker, jordbær, sukker og vaniljesukker i en gryde og lad det koge i 6-8 min. Mos det let med en gaffel.   
Crumble: Bland sukker, bagepulver, vaniljesukker, havregryn og mel i en skål. Kom æg, smør, marcipan og citronsaft i og smuldre det mellem fingrene til en crumblemasse. Kom 2/3 af dejen i en form (20×20 cm) med bagepapir. Tryk det godt ned så dejen bliver fast. Fordel frugtfyldet over bunden og drys resten af crumble over. Bag den i 25-30 min ved 200 grader. Lad kagen køle helt af, før den skæres ud i snitter.   
Serveres med flødeskum, vanilje is, eller creme fraiche.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Pitabrød

Pitabrød   
8 stk

15 g gær  
3 dl vand   
1 tsk salt 
2 spsk olie 
150 g grovmel 
300 g hvedemel

Opløs gæren i vandet, tilsæt salt og olie. Rør melet i og ælt godt igennem, gerne i 5-10 min. Lad dejen hæve i 40 min. 
Tænd ovnen på 250 grader med pladerne i, det hele skal være godt gennemvarmt, for at pitabrødene kan hæve op.  
Del dejen i 8 boller og rul dem ud  i lidt mel, til de ca. er 1/2 cm tykke. Læg den på bagepapir på køkkenbordet, der kan ca. være 4 brød på hver stykke papir. Lad dem efterhæve i 15 min. 
Når det hele er klar, tages en plade ud af ovnen. Hiv bagepapiret med 4 pitabrød, over på pladen. Sæt dem i ovnen i ca 4-5 min. De skal meget gerne hæve op. Gentag med de sidste brød.
Server dem lune med lækkert fyld.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Brændende kærlighed

Brændende kærlighed    
4 pers

Kartoffelmos:    
1 1/2 kg kartofler   
1 blomkål   
2 dl mælk   
75 g smør   
Salt og peber

Bacon og løg topping:   
400 g bacon   
1 pk cocktail pølser    
4 løg   
2 æbler   
1 spsk paprika   
2 tsk sukker   
Salt og peber

Skræl kartoflerne, skær dem i mindre tern og del blomkålen i mindre buketter. Kom det hele i en gryde og dæk med vand. Læg låg på gryden, bring den i kog og kog i 20 min.    
Imens laves bacon-løg topping. Steg baconen på en pande, og kom pølserne i mindre stykker ved. Steg det hele sprødt. Drys paprika over og vend det rundt. Kom det over på en tallerken. Skær løg ud i halve ringe og steg dem i baconfedtet. Kom sukker over og vend rundt. Skær æblerne ud i små stykker og vend dem sammen med løgene. Når det hele er blødt og karamelliseret, kommes bacon og pølserne tilbage på panden. Vend det godt sammen og smag til med salt og peber.  
Når kartoflerne og blomkålen er møre, hældes vandet fra. Mos det sammen med mælk, smør, salt og peber.  
Server mosen sammen med bacon-løg toppingen, ærter, syltet rødbeder og syltet rødløg.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Banan havregryn cookies

Banan havregryn cookies
15-18 stk

1 mellem banan
175 g havregryn
1 tsk bagepulver
1/2 tsk natron
1/2 tsk kanel
1/2 tsk fint salt
2 tsk vaniljeekstrakt
1 æg
2 spsk neutral olie
100 g brun farin
70 g æblemos
100 g tørret tranebær eller rosiner
70 g hakket valnødder

Mos bananen og rør alle ingredienserne godt sammen. Brug en spsk til at komme dejen i klatter på en bageplade med bagepapir. Form dem med fingrene runde og tryk den lidt flade. Bage dem i 12-15 min ved 175 grader. Lad den blive på bagepladen i 15 min, før de flyttes over på en rist for at køle af.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Hakkebøffer i fad

Hakkebøffer i fad     
3-4 pers

200 g bacon  
1 tsk hvidløgpulver  
500 g hakket oksekød  
1 dl creme fraiche  
3 1/2 dl madlavnings fløde  
1 1/2 dl mælk
2 spsk maizena
Kulør  
1 spsk ribsgelé   
Salt og peber   
200 g champignon    
1 spsk olie

Steg baconen sprød og drys hvidløgpulver over, sæt til side i en skål. Rør oksekødet med creme fraiche, salt og peber. Form til 6 bøffe og brun dem på begge sider i bacon fedtet. Kom dem i et ildfast fad og drys bacon udover. Kom fløde og mælk på panden og lad det kog op. Rør maizena ud i lidt vand og hæld det i saucen, rør til den tykner. Farv med kulør og smag til med gelé, salt og peber. Hæld det over bøfferne og kom det i ovnen i 20 min. Imens skæres champignonerne ud i skiver og steges sprøde i olien på en pande. Tag fadet ud af ovnen og drys championerne over og server med kartoffelmos og salat.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Rugbrød på surdej

Rugbrød på surdej   
2 stk

Fordej:   
3 dl rugmel  
3 dl vand  
1 1/2 dl aktiv surdej

Dej:  
400 g fordej  
8 dl vand  
200 g rugkerner  
700 g rugmel  
20 g salt

Rør ingredienser til fordejen sammen i en lille skål og stil den på køkkenbordet i ca. 10 timer. Jeg gør det natten over.   
Bland alle ingredienser sammen til dejen. Ælt det i 5-10 min på en maskine eller med en håndmixer. Smør 2 rugbrøds forme godt med smør og fordel dejen i, dejen skal ca. fylde 2/3 dele af formen. Stil dem til hævning på køkkenbordet i ca. 6-8 timer, med et viskestykke over. Bag dem først i 10 min ved 250 grader og skru så ned til 180 garder og bag videre i 45-55 min. Afkøles før der skæres i dem. Kan fryses.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Nudler med oksekød og spidskål

Nudler med oksekød og spidskål    
4 pers

1 løg  
1 spsk olie  
1 1/2 spsk karry  
500 g hakket oksekød. 
600 g spidskål  
3 fed hvidløg    
300 g gulerødder  
250 g grove nudler

Svits hakket løg og karry i olie. Kom oksekød ved og steg det til alt er brunt. Skær spidskålen i fine strimler og riv gulerødderne groft. Kom det i gryden sammen med presset hvidløg og vend godt rundt. Kog nudlerne og afdryp dem i en si. Når kålen er faldet sammen tilsættes nudlerne. Smag til med salt og peber.

Server retten med creme fraiche dressing.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Vafler med græskar

Vafler med græskar

Græskarpuré:    
300 g græskarkød eller courgette  
vand

Vafler:  
3 dl hvedemel   
2 tsk stødt kanel   
2 tsk bagepulver    
½ tsk salt  
3 æg  
4 spsk brun farin  
3 spsk olie  
3 dl græskarpuré

Kog græskarkødet eller courgetten ca. 20 min., og afdryp det i en sigte. Miks det til puré i en blender eller foodprocessor.  
Bland hvedemel, kanel, bagepulver og salt sammen i en skål. Pisk æg, brun farin og olie sammen i en anden skål. Mål græskarpurén op, og vend den i. Vend herefter melblandingen i.  
Varm et vaffeljern op, og bag vaflerne. Brug ca. 1 dl dej pr. vaffel.  
Servers varme med flormelis, flødeskum eller sirup.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar