Blomkålssalat med æbler og radiser

Blomkålssalat

Blomkålssalat med æbler og radiser
4 pers

1 blomkål
10 radiser
2 æbler


Dressing:
1 dl creme fraiche
1 tsk dijonsennep
1 tsk honning
1 tsk hvidvinseddike
Salt og peber


Evt. hakket persille


Rør ingredienser til dressingen sammen og stil til side. Del blomkålen i små stykker, skær radiserne i tynde skiver og æblerne i tern. Bland alle ingredienserne til salaten med dressingen og anret i en fin skål eller fad. Drys evt. med lidt hakket persille på toppen.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Mørbrad i fad med pikantost

Mørbrad i fad med pikantost
3 pers


1 pk bacon i tern (200 g)
1 svinemørbrad
100 g champignons i skiver
1 rød peberfrugt i tern
150 g majs
2 tsk paprika
1 tsk chilipulver
5 dl madlavningsfløde
1 bk gul pikantost (125 g)
salt og peber

Varm en stegepande op og steg bacontern lysebrune og sprøde. Fin pus mørbraden og skær den ud i 2-3 cm tykke skiver. Bank dem lidt flade med håndroden. Fjern bacon stykkerne fra panden og brun mørbrad stykkerne på begge sider i baconfedtet. Læg dem i et ildfast fad og drys med salt og peber.
Svits champignons på panden i et par minutter og tilsæt derefter peberfrugt og majs, sauter indtil grøntsagerne har afgivet størstedelen af væden. Rør paprika og chili pulver ud i grøntsagsblandingen og hæld derefter fløde og pikantost ved grøntsagerne. Lad blandingen koge op, så fløden tykner og osten smelter. Smag til med salt og peber.
Hæld grøntsager og sauce over mørbrad stykkerne i fadet og drys bacon over. Sæt det i ovnen ved 200 grader i ca. 30 minutter til toppen er gylden. 
Pynt evt. lidt friskhakket persille og server med kogte ris eller ristede kartofler og salat.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Jalapeño fyldt kylling


Jalapeño fyldt kylling
4 pers

1 jalapeño
50 g flødeost
50 g revet ost
3 kyllingbryster
Salt og peber
200 g mel
2 æg
200 g rasp

Hak jalapeño fint og bland den med flødeost og revet ost. Del hver kyllingbryst i 2 eller 3 stykker og skær en lomme i siden på hver stykke. Fordel ostebandningen i kyllingestykkerne og krydr dem med salt og peber. Vend dem i mel, så æg og til sidst i rasp. Steg dem på en pande, godt med olie, til de få farve og kom dem i et ildfast fad. Kom dem i ovnen i 15-20 min ved 180 grader. Server dem varme med kartofler og salat.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Mexicansk ris ret


Mexicansk ris ret
4 pers

500 g hakket oksekød
1 spsk olie
1 brev taco krydderi
1 revet squash
500 g tomatsauce
4 1/2 dl vand
3 1/2 dl ris
1 dl salsa
200 g revet ost

Tilbehør:
Strimlet salat
Tortillas chips

Svits kødet i olie til det hele er stegt, tilsæt taco krydderi og revet squash i og rør godt rundt. Bland tomatsauce, vand og ris i og lad det simre under låg til risene er møre. Kom det i et ildfast fad og kom salsa og ost over. Gratiner til osten har fået lidt farve, og server med strimlet salat over og med tortillas chips til.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Grønkåls tærte


Grønkåls tærte

Tærtebund:
100 g smør
100 g revet ost
1 tsk salt
100 g havregryn
100 g mel
1/2 dl vand

Fyld:
200 g bacon i tern
75 g grønkål
4 æg
4 dl creme fraiche
100 g revet ost
Salt og peber

Tærtedejen: Smuldr smørret i melet og rør det sammen med havregryn og revet ost. Saml dejen med vandet og kom dejen i en tærteform, enten ved at rulle den ud eller ved at presse den ud i formen. Forbag tærtebunden i 10 min ved 225 grader.
Fyld: Steg baconen sprød på en pande. Imens fjernes bladene på grønkålen fra stængerne. Skyl og rens grønkåls bladene og hak dem fint. Pisk æg, creme fraiche og revet ost sammen, vend grønkålen i og krydr med salt og peber.
Fordel den stegte bacon på den bagte tærtebund. Spred grønkåls blandingen udover, og bag tærte 40-45 min ved 180 grader. Server den med en lækker salat til.

Tip: Det giver en sprødere bund, hvis man kommer dejen i forme i køleskabet 1/2 time, inden man forbavser den. Det har noget med den kolde dej møder meget varm ovn.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Valnøddefromage


Valnøddefromage

8 pers

100 g valnødder
2 dl sødmælk
4 æggeblommer
150 g sukker
6 husblas
1/2 l piskefløde
2 æggehvider

Pynt:
2 1\2 dl piskefløde
Valnøddekerner

Læg husblassen i blød i koldt vand. Valnødderne blendes helt fint og gives et opkog i sødmælken. Pisk æggeblommerne hvide sammen med sukker og blandes i mælken. Varme det op lige til kogepunktet under piskning, det må ikke koge. Tag gryden af varmen og rør husblas i. Lad det afkøle.
Pisk fløde og hvider stive hver for sig. Kom 1/3 af flødeskummen op i valnøddecreme, og bland det, og kom så creme op i resten af flødeskummen og vend det forsigtig rundt. Vend så forsigtig de stive æggehvider i også. Kom fromage i glas eller i en skål, og lad den stivne i køleskabet mindst 4 timer, gerne natten over. Pynt med flødeskum og valnøddekerner.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Vindrue gelé


Vindrue gelé

1 kg vindruer
1 dl vand

Til 1 dl druesaft:
1 husblas
Ca. 50 g sukker

Fjern stilkene fra druerne og kom dem i en gryde sammen med vandet. Kog dem i ca. 15-20 min med låg. Kom dem i en si med et klæde og pres alt saften ud af druerne. Mål hvor mange dl saft der er og kom det antal husblas i koldt vand, lad det stå i 5 min. Mål sukker af og kog det sammen med saften, til det er opløst. Tag gryden af varmen og smag om der skal mere sukker i. Knug vandet ad husblassen og rør det i saften til det er opløst. Skum evt. af. Kom saften på rene glas som er skyllet i akohol. Kom låg på og lad dem afkøle. Stil dem i køleskabet, så de rigtig kan sætte sig.
Kan bruges ligesom ribsgelé.

Tip: Kom kun 1 husblas til 2 dl, og det kan bruges som en slags marmelade.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Vaniljesyltede grønne tomater


Vaniljesyltede grønne tomater

1 kg grønne tomater
1 dl eddike
1 dl vand
600 g sukker
1 vaniljestang

Skyl tomaterne godt og halvér dem. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Kog vand, eddike, sukker og vaniljekorn og stang ved svag varme indtil sukkeret er smeltet, det tager ca. 5-7 min. Giv tomaterne et opkog i sukkerlagen, i 3-4 min. Stil gryden med tomater og sukkerlage i køleskabet til næste dag. Tag tomaterne op af lagen og fordel dem i glas der er skolet og evt. skyllet i lidt alkohol. Kog lagen lidt mere ind, så den bliver reduceret en smule. Hæld den varme lage over tomaterne og skru straks låg på og sæt glassene på køl.
Tomaterne kan nydes som tilbehør til forloren hare, gammeldags oksesteg, ovenpå en frikadelle mad og andet som der plejes at spises med noget sød og syltet.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Spinatroulade med laks


Spinatroulade med laks
6 pers
Laves dagen før.

450 g hakket, frossen spinat
6 æg
1 dl fløde
2 spsk hvedemel
300 g flødeost naturel
3 spsk citronsaft
2 spsk sød sennep
1 rød peberfrugt
1 bundter purløg
200 g røget laks
salt og peber

Citronperler
1/2 dl citronsaft
2 husblas
3 dl olie

Pynt:
Frisk dild

Optø spinaten og pres den fri for væde. Kom spinat, æggeblommer, fløde, hvedemel, salt og peber i en food processor og kør til en cremet blanding. Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt sammen med spinatblandingen. 
Fordel blandingen helt ud til kanten på en bageplade beklædt med bagepapir, laget skal være ca 1/2-1 cm tykt. Bag spinatbunden ved 200 grader i 15-20 min.
Lad bunden afkøle helt. Læg et stykke bagepapir på køkkenbordet og læg spinatbunden herpå med bagsiden opad. Træk det brugte bagepapir af.
 Rør flødeost sammen med citronsaft og sennep. Tilsæt hakket peberfrugt og klippet purløg. Skær laksen i mindre bidder og kom den i flødeosteblandingen. Smag til med salt og peber. Fordel fyldet på den afkølede spinatbund og rul bunden stramt sammen til en roulade ved hjælp af bagepapiret. Pak rouladen ind i bagepapir og lad den hvile på køl til dagen efter.
Citronperler: Hæld olie i en aflang smal beholder og sæt den på køl, gerne i fryseren, olie skal være meget kold når den skal bruges. Læg husblas i blød i koldt vand i 5 min. Varm citronsaften forsigtigt op, den må ikke koge. Smelt husblas i citronsaften og afkøl. Brug en sprøjte, pipette eller en flaske med tud til dryppe små dropper af citronsaften ned i den kolde olie. Put olie på køl til perlerne har sat sig. Tag perlerne op af olie og kom dem i en skål med vand og opbevar dem på køl. Når de skal bruges, sis vandet fra.
Skær rouladen i skiver af 1-1 1/2 cm tykkelse og anret dem på et fad. Pynt med frisk dild og citronperler på toppen.

Note: Citronperler kan købes i Føtex, de stå ved kaviar. Ellers kan der bruges citronbåde.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Kylling i fad med ananas og karry

Kylling i fad med ananas og karry
4 pers

4 stk kyllingebryst
2 spsk karry
2 spsk olie
8 skiver ananas fra dåse
2 dl ananassaft fra dåse
200 g champignons i skiver
1 hakket løg
1 spsk karry
2 spsk hvedemel
1 dl vand
2 1/2 dl piskefløde
Salt og peber

Frisk persille til pynt

Skær hvert kyllingebryst i 3-4 pæne stykker og kom dem i en stor frysepose. Hæld karry i posen og ryst posen godt, så alle kyllingestykkerne dækkes af karry. Varm olien op i en stor pande og brun kyllingestykkerne. Læg dem derefter i et ildfast fad og drys med salt og peber. Steg ananasringene ca 1 minut på hver side på den samme pande og læg dem i fadet sammen med kyllingen. Svits herefter champignons i skiver og fordel dem ovenpå kylling og ananas. Tilsæt evt. en smule mere olie og steg det hakkede løg på panden. Drys karry og hvedemel over løget og rør rundt. Tilsæt herefter ananassaft og vand og bland det hele godt. 
Hæld fløden ved og bring panden i kog, så saucen tykner. Smag til med salt og peber og hæld saucen over kylling, ananas og champignons i fadet. Sæt fadet i ovnen i ca 30 min ved 200 grader. Server med friskhakket persille på toppen, løse ris og noget grønt.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar