Cowboy gryde

IMG_2086.JPG4 pers

1 spsk olie
1 løg, grofthakket
1 fed hvidløg, finthakket
500 g hakket oksekød
1 peberfrugt, skåret i små tern
1 rød chili, udkernet og finthakket
1 tsk stødt spidskommen
1 tsk chilipulver
1 tsk tørret oregano
1 tsk brun farin
1 dåse hakkede tomater
1 dåse røde kidneybønner, skyllede og afdryppede
1 dåse majskerner
25 g mørk chokolade
salt og peber

Opvarm olien i en gryde. Tilsæt løg, hvidløg, peberfrugt og frisk chili og svits under omrøring. Tilsæt kødet og brun det godt. Herefter tilsættes krydderier og brun farin. Rør tomater og bønner i og bring retten i kog. Lad chilien simre under låg i minimum 30 minutter. Tilsæt majskorn, læg låg på igen og lad det simre i 5 minutter. Smag til med chokolade, salt og peber. Server chilien rygende varm med ris og creme fraiche til.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Boller i karry


Boller i karry
4 pers

Fars:
500 g hakket svinekød
1 tsk karry
2 spsk hvedemel
1 æg
2 tsk salt
friskkværnet peber

Karrysauce:
8 dl bouillon
3-4 tsk karry
1/2 dl fløde
2 spsk hvedemel
1/2 dl vand
salt og peber

Rør svinekød sammen med karry, hvedemel, æg, salt og peber og saml farsen. Bring bouillonen i kog i en gryde og form kødboller ved at dyppe en spiseske i den kogende bouillon og derefter forme farsen i håndfladen. Kog kødbollerne i bouillonen i 8-10 minutter til de føles stive. Tag kødbollerne op af vandet og læg dem på en tallerken. Rør karryen ud i lidt vand i en lille skål til en klumpfri karrypasta. Kom karrypasta og fløde i den kogende bouillon. Ryst hvedemel og vand sammen til en meljævning og jævn karrysaucen under piskning. Lad saucen koge et par minutter og smag til med salt og peber, hvis man ønsker en kraftigere karrysmag, tilsættes lidt mere karry. Kom kødbollerne tilbage i saucen og lad det hele simre et par minutter. Server med kogte ris og lidt frugt og grønt plus peanuts som topping.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Nutella Blomst

image
90 g smør
3 dl sødmælk
50 g gær
90 g sukker
500 g hvedemel

200 g Nutella

Smelt smørret og kom mælken i. Smuld gæren i en skål og hæld smør-mælke blandingen over. Rør til gæren er opløst. Tilsæt sukker og rør. Tilsæt melet og ælt til du har en helt glat dej. Lad den hæve i 30 min. Ælt igen og del dejen i 4 boller. Rul hver bolle ud til 1/2 cm flad pandekage og læg dem ovenpå hinanden med Nutella imellem. Skær den til så den bliver rund og ensartet. Skær kiler i dejen, rundt om et lille område i midten. Start med med at skære 4, en til hver verdenshjørne. Del hver kile i 2, så der er 8. Del igen hver kile i 2, så der er 16. Tag 2 kiler ved siden af hinanden og vend dem rundt, væk fra hinanden, gør det igen, og så en halv omgang, så enderne er lodrette. Tryk kanterne godt sammen. Lad den efterhæve i 30 min og bag den i 25 min ved 180 grader.

Tip: Den kan laves i god tid, da man kan fryse den efter den er formet færdig. Tag den ud og kom den i køleskabe aften før den skal bruges. Lad den tø op og bag den om morgenen.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Snickersbidder med karamel og peanuts

(null)

1 ds kondenseret mælk
100 g blød nougat
100 g mørk chokolade
1 dl saltede peanuts

50 g mørk chokolade til pynt

Kog den kondenserede mælk til karamel ved at stille dåsen i en gryde, dække den til med koldt vand og bringe den i kog. Dåsen skal ikke åbnes. Lad dåsen koge i 4 timer, så den bliver til lækker, gylden karamel. Hæld lidt vand i gryden engang imellem, så dåsen hele tiden er dækket, ellers kan den eksplodere. Lad dåsen køle helt af, gerne til dagen efter, inden den åbnes og karamellen hældes ud i en skål og røres igennem.
Smelt 100 g chokolade og nougat over vandbad og hæld det i en lille form foret med bagepapir. Lad chokolade-nougat blandingen stivne, og fordel herefter ca halvdelen af karamel ud over i et tyndt lag ovenpå chokoladepladen. Drys med saltede peanuts og tryk dem let ned i karamellen. Smelt de resterende 50 g chokolade over vandbad og hæld den i et fint krussedulle mønster ovenpå de saltede peanuts. Lad det hele stivne i køleskabet og skær derefter pladen ud i små, mundrette firkanter. Opbevar på køl.

Tip: Man kan købe kondenseret mælk som er kogt til karemel, så behøver man ikke gøre det selv.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Mexicanske tacoskaller med kylling

(null)
4 pers

Bønnepure:
1/2 løg
1 fed hvidløg
100 g brune el. sorte bønner fra dåse
1/3 chili
1 dl fløde
20 g mørk chokolade
Salt og peber

Kyllingefyld:
4 kyllingebryst
1 fed hvidløg
1/3 chili
2 spsk citronsaft
2 tsk honning

Salsa:
3 tomater
1/2 agurk
1/2 løg
1/3 chili
1 fed hvidløg
1 dl ketchup
1 spsk olivenolie
1 spsk vineddike
Lidt persille
Salt og peber

Guacamolen:
2 avocado
1 fed hvidløg
2 spsk creme fraiche
1 spsk citronsaft

12 tacoskaller

Bønnepure: Hak løg og svits det på en panden med olie og presset hvidløg. Tilsæt bønner og hakket chili. Steg dem i et par min og tilsæt fløde. Kog det tykt og tag det af varme, tilsæt mørk chokolade. Blend til en pure og smag til med salt og peber.
Kyllingfyld: Skær kyllingerne i strimler og steg dem gyldne sammen med hakket chili og hvidløg. Når de er færdig stegte, slukkes for varme og vend killingstrimlerne med citronsaft og honning.
Salsa: Skær tomater og agurk i små tern og vend med hakket løg, chili og hvidløg. Lav en dressing af ketchup, olie, eddike, hakket persille, salt og peber, og vend den med tomatbladningen.
Guacamolen: Mos avokadokød sammen med presset hvidløg, creme fraiche, citronsaft, salt og peber.
Lun tacoskallerne og fyld med bønnepure, salsa, kylling og guacamole og serve dem varme.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Forårsruller

(null)
25 stk

500 g hakket svinekød
1 lille dåse bambusskud
100 g hvidkål
1 gulerod
3 fed hvidløg
1 spsk ingefær
1/2 chili
4 spsk soja
1 tsk sukker
1 tsk salt
1 tsk peber
1 spsk limesaft
1 håndfuld bønnespirer

25 forårsrullerplader

Skær bambusskud, hvidkål, gulerod i strimler. Svits svinekødet til det er gennemstegt og kom bambusskud, hvidkål, gulerod, presset hvidløg, revet ingefær og finthakket chili i og svits det med 2 min. Smag til med soja, sukker, salt, peber og lime. Lad det køle lidt af og tilsæt bønnespirer.
Læg 1-2 spsk fyld på en forårsrulleplade og fold den ene halvdel over. Fold siderne ind over og rul forårsrulle færdig. Steg 4-5 forårsruller afgangen i en friture eller en gryde med olie. Læg dem på et fedtsugene papir. Server dem med sød chilisovs og soja.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Chokoladesmåkager

(null)
20-25 stk

Dejen:
250 g smør
320 g mel
160 g sukker
3 spsk god kakao
1 æggeblomme

Endvidere:
100 g mørk chokolade
halve smuttede mandler

Ælt alle ingredienserne til dejen godt sammen til en jævn masse. Lad dejen stå koldt i mindst en halv time. Smut nogle mandler og halver dem. Skær chokoladen ud i passene stykker. Form dejen til en lange pølse, og skær passene stykker ud af den. Put et stykke chokolade ind i hver dejenstykke og form dejen til en aflang firkant, top med en halv mandel. Bag chokoladesmåkagerne ved 180 grader i 10-12 minutter

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Menighedsfest 2015

(null)


17 januar 2015

100 pers

Menu:
Roastbeef
Kylling med soltørret tomater og bacon
Lufttørret skinke

Små stegte kartofler

Appelsinsalat med granatæbler
Rucola med parmesan og pinjekerner

Squashtærte med ricotta
Whisky sauce

Tzatziki
Pesto
Oliven
Feta

Flute

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Ostefyldte hasselback kartofler

(null)
2 pers

2 bagekartofler
lidt smeltet smør til pensling
4 skiver bacon
1 håndfuld revet ost
2 spsk creme fraiche
1 spsk forårsløg i tynde ringe

Skræl kartoflerne og skær dem til hasselback kartofler ved at skære skiver næsten igennem kartoflen med en skarp kniv. Pensl kartoflerne med lidt smeltet smør og bag dem ved 150 grader i ca halvanden time. Steg bacon sprød og bræk dem i mindre stykker. Tag kartoflerne ud af ovnen og fordel revet cheddar på toppen, kom det godt ned imellem skiverne, herefter sættes kartoflerne igen i ovnen indtil osten er smeltet. Tag kartoflerne ud og pynt dem med en spsk creme fraiche på toppen samt drys af bacon og forårsløg. Server straks, enten som selvstændig ret eller tilbehør.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar

Gulerodsdessert

(null)
125 g makroner
125 g daim chokolade
2½ dl piskefløde
2½ dl creme fraiche
3 tsk vaniljesukker
2 tsk flormelis
400 g revet gulerod

Knus makronerne og bland dem med hakket daim. Læg det i bunden af et fad. Pisk fløden stiv og vend den med creme fraiche, vaniljesukker og flormelis. Fordel det over makronerne. Slut af med de revet gulerødder og stil desserten koldt mindst 2 timer før serveringen.

Udgivet i Opskrift indeks | Skriv en kommentar